Juletyveri: 150 pakker forsvundet fra postbutik

Lukas Jepsen — 15. dec 2020 10:05
Foto: Shutterstock.com

Julen bliver uden tvivl anderledes i år med de mange corona-restriktioner, og nu må et endnu ukendt antal borgere også se deres julepakker forsvinde.

Det har længe været smertefuldt tydeligt, at julen ikke bliver den samme i år. Op til den travle ende af julemåneden vælter corona-restriktioner, påbud og anbefalinger ned over danskerne, som december-regnen der nægter at blive til julesne.

Men udover at skulle forholde sig til at holde afstand, spritte af og holde social distance, måske endda til familie, skal et ukendt antal personer i byen Ullerslev på Fyn nu om muligt ud at købe nye julegaver.

Det må de fordi cirka 150 pakker der lå på lager i en midlertidig postbutik ved byens Spar-købmand, natten til fredag blev stjålet.

Tyve gik efter julegaver

Ifølge Fyens.dk gik tyvende primært efter julegaver. De sorterede i pakkerne, fandt dem de helst ville have, og tog dem så med sig. Blandt andet var sneakers meget populært hos tyvene.

Det var selvsagt noget af et rod de ansatte derfor mødte ind til fredag morgen. De ansatte brugte efterfølgende en hel arbejdsdag på at få styr på hvilke af de mange, mange pakker der var forsvundet.

Postbutikken er et midlertidigt initiativ som har fungeret rigtig godt, derfor ærgrer det også købmanden Eggert Christiansen at nogen udnytter det til egen vinding.

” Postbutikken er blevet taget rigtig godt imod af kunderne, så det er ærgerligt, at nogen har udnyttet, at den er der. Jeg havde ikke troet der var behov for alarm og overvågning på et pakkelager, men det har vi installeret nu,” – Siger han til Fyens.dk

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder