Fra februar vil Østrig indføre vaccinationskrav.
Og fra mandag indfører landet ti dages nedlukning.
I Østrig er coronasmitten nu så voldsom at den østrigske regering reagerer.
De strammer nu grebet.
Fra den 1. februar indføres der et krav om vaccine.
Det fortæller forbundskansler Alexander Schallenberg på et pressemøde.
"Trods måneders forsøg på overtalelse er det ikke lykkedes os at overbevise nok folk om at blive vaccineret," siger han ifølge avisen Der Standard.
Det er endnu ikke konkret hvordan det skal skrues sammen.
I næste uge indledes lovgivningsprocessen.
Flere medier skriver, at der vil komme bøder eller fængselsstraf, hvis man ikke lader sig vaccinere.
På pressemødet fortæller kansleren samtidig, at Østrig på mandag indleder en ti dage lang national nedlukning.
Hidtil har nedlukningen kun omfattet ikkevaccinerede borgere.