Danskerne slår mandag øjnene op til en uge, hvor fronterne står fronter i kø for at trænge ind over landet med skyer og regn.
Mellem fronterne klarer det op med sol, drivende skyer og byger, og det er præcis sådan vejret også bliver i dag, mandag.
Vi får nemlig en sydvestlig strømning af mere instabil luftmasse med byger. Nogle af disse byger vil i løbet af dagen udvikle sig og være med hagl og torden, samtidigt kan disse også sende kraftige vindstød ind over landet.
Det skriver DMI.
Vindstødene kan nå op på hård kuling, hvilket kan få det til at suse godt i både skørterne og pavillonerne skal nok spænes ekstra godt fast.
Derfor anbefales det, at man holder godt fat i hat og briller, når man bevæger sig udenfor, blot i det tilfælde at bygerne kommer forbi din vej.
Hvor bygerne rammer er jo altid lidt svært at sige, men vi vil nok alle på et eller andet tidspunkt i løbet af eftermiddagen få besøg af en byge eller to.
De kommende dage vil også byde på en hel del regn, men som dagene skrider frem klarer det efterhånden op med tørvejr og nogen eller en del sol.
Temperaturen ligger mellem 12 og 17 grader med svag til jævn vind fra forskellige retninger, senere mellem sydvest og nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind.
Når onsdagen lakker mod enden og torsdagen står for døren, så får piben dog en anden lyd.
For selvom temperaturen ikke tager et nøk opad, så vil solen det anderledes.
Der vil fortsat være en del byger, men solen melder for alvor sin ankomst og giver flere dage med solen i højsædet.
Sommerligt bliver det nok ikke resten af maj, men solen er angiveligt på vej mod Danmark.