Husk at slukke dine stearinlys: Eller få en bøde på 5.000 kroner

30/11/2020 15:25

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

December er notorisk kendt som måneden med flest brande i private hjem.

Der skal selvfølgelig hygges i gennem i december, og der findes ikke mange ting der er mere hyggelige en levende lys. Kalenderlys, adventskranse og generelt bare juledekorationer, de kræver næsten levende lys.

Og om end de fleste nok er omhyggelige med brandsikkerheden, kan man altså ikke være forsigtig nok. Mest af alt fordi et lille fyrfadslys under de rigtige, eller måske nærmere forkerte omstændigheder, kan starte en brand med uoverskuelige konsekvenser.

Ikke nok med at man kan miste hjem og i værste tilfælde liv, du kan altså risikere at få en bøde, hvis en brand er startet af levende lys.

Det måtte en person fra Egå ved Aarhus sande, da der lørdag formiddag opstod brand i vedkommendes hjem.

Kan have uoverskuelige konsekvenser… Og medføre en bøde

Ifølge vagtchef hos Østjyllands Politi, Jes Frederiksen, lader det nemlig til at det var et glemt stearinlys der var årsag til branden, og udover de store omkostninger branden har, kan den pågældende person nu også se frem til en bøde på mellem 3.000 og 5.000 kroner.

Vagtchefen oplyser at glemte stearinlys er et tilbagevendende problem ved juletid – ”Det er et tilbagevendende problem, ligesom når folk glemmer en gryde under madlavningen eller strygejernet. Det er det samme ansvar, som gør sig gældende,”

Politiet opfordrer derfor til, at man i juletiden er ekstra opmærksom, og får tjekket at alle levende lys er slukkede, inden man forlader et rum over længere tid.