Hold på hat og briller: Voldsomt vejr rammer Danmark torsdag

11/03/2021 09:53

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Torsdag vil der mange steder i landet være risiko for vindstød af stormstyrke.

Har man lagt store udendørs-planer for torsdag, skal man måske genoverveje.

Et kraftigt vindfelt er nemlig i øjeblikket ved at bevæge sig ind over landet, og fører vindstød af stormstyrke, regn og muligvis tøsne med sig – det skriver TV 2.

Først er det den jyske vestkyst der bliver ramt af det kraftige blæsevejr, der senere vil bevæge sig over de sydlige dele af Danmark, og kan derfor potentielt skabe trafikale problemer på broerne.

”Udover at vi står op til en regnfuld morgen med mulighed for hvidt nogle steder, bliver det også en meget blæsende dag. Der kan komme vindstød af stormende kuling allerede fra morgenstunden,” – udtaler Peter Tanev fra TV 2 Vejret.

Vejret har allerede haft konsekvens for trafikken flere steder, og netop TV 2 beretter i øjeblikket om en væltet trailer på Storebæltsbroen, der har spærret et spor.