I forrige uge havde 30 procent af alle de coronasmittede været ude og rejse inden for de seneste 14 dage.

En stor del af de coronasmittede i forrige uge, var personer, der er vendt hjem til Danmark fra en ferie i udlandet inden for de seneste 14 dage, det oplyser Statens Serums Institut (SSI)

Det oplyses ydermere at syv procent ud af de 30 procent, havde været i Tyrkiet.

Tidligere var det Spanien, det land, hvor flest danskere tog smitte med hjem fra, men nu har Tyrkiet overhalet Spanien, og er dermed det land, hvor flest danskere kommer tilbage fra, med coronasmitte.

“Vi kan se, at der er flere, der kommer hjem fra Tyrkiet med smitte, og det er selvfølgelig et problem. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sker det, så skal man i isolation i Tyrkiet, og man skal selv betale for det,” siger Frej Jackson, der er fungerende chef for Borgerservice ved Udenrigsministeriet.

På nuværende tidspunkt har udenrigsministeriet ikke tal på, hvor mange der er i karantæne i Tyrkiet.

De håber på, at tendensen om at mange smittede danskere bringer coronasmitte til Danmark, falder i takt med at ferierejserne falder, når sommerferien går på hæld.

Til de hjemvendte danskere har SSI en klar opfordring.

“Vi råder derfor rejsende fra Tyrkiet til at være særligt opmærksomme på risikoen for smitte og til eventuelt at blive testet, før de sætter sig ind i flyet, hvis de er i tvivl om, hvorvidt de kan være blevet smittet,” siger Peter Henrik Andersen, afdelingslæge hos SSI, i meddelelsen.

I Udenrigsministeriets rejsevejledning har Tyrkiet farven orange. Det betyder at at ikke-nødvendige rejser frarådes for ikkevaccinerede.