En bys Facebook-side blev fjernet af IT-mastodonten. Fejlagtigt havde Facebook vurderet, at byens navn var et skældsord.

Det er ikke første gang, man har hørt om fejlagtige censurrestriktioner fra Facebook. For et par måneder siden fik det danske forlag Tellerup lukke sin Facebook-side. Her vurderede Facebook, at forlaget solgte våben, dyr og frække sager. Læs den historie her.

Nu er en hel by kommet i klemme i Facebooks censursystem. Det drejer sig om den franske by Bitche, som fik lukket sin Facebook-side.

Den lille franske by tæt på den tyske grænse har 5.000 indbyggere. De fleste kan nok gætte sig til, hvorfor byen fik lukket sin side, men byens borgmester er alligevel skuffet over Facebooks reaktion.

“Vores bys navn er blevet misforstået,” udtalte Benoit Kieffer i forbindelse med sagen. Byen appellerede med det samme sagen til Facebook.

Tre uger gik der før byen igen fik adgang til deres Facebook-side, der har næsten 3.000 følgere. Herefter valgte Facebook at ændre Facebook-sidens navn til Ville de Bitch. Du kan se siden her.

Bitche er kendt for et citadel fra det 1700-århundrede.

Efter Facebook igen åbnede for byens side, inviterede byens borgmester Mark Zuckerberg til byen, så han kunne opleve den skønne, lille franske by.

Både citadellet og den lokale golfklub har tidligere oplevet at få deres Facebook-sider lukket.