Godt nyt til Lidl-kunder: Sænker prisen

10/03/2023 12:09

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Fra næste uge sænker Lidl normalprisen med over 10 procent på tre udvalgte smørprodukter fra dagligvarekædens eget sortiment. Prisnedsættelsen følger efter lang tids forhandlinger med leverandører af Lidls private label-varer, og det kommer nu kunderne til gode. I de kommende måneder vil de lavere normalpriser slå igennem på endnu flere varer – særligt inden for Lidls eget sortiment af basisvarer.

Lidl Danmark vil i den kommende tid komme med en række prisnedsættelser på udvalgte basisvaregrupper, skriver kæden i en pressemeddelelse fredag.

Første markante prisnedsættelse sker allerede i næste uge, når dagligvarekæden sænker normalpriserne med over 10 procent på tre udvalgte smørprodukter fra eget sortiment.  

Ifølge indkøbsdirektør i Lidl Danmark, Rasmus Pape, kan kunderne i den kommende tid se frem til yderligere prisnedsætteser på helt almindelige dagligvarer: 

- Vi har set toppen af prisstigningerne og forventer, atpriserne vil falde i de kommende måneder. Vi har haft positive leverandørforhandlinger, og der er faldende råvarepriser. Vi ser ind i, at der i den kommende tid vil komme yderligere prisnedsættelser på blandt andet mejeriprodukter, kaffe og helt almindelige dagligvarer, fortæller Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl Danmark, og han uddyber: 

- Vi ser i stigende grad, at kunderne søger mod private label-produkter, og vi har stort fokus på at styrke sortimentet af egne produkter - en kategori, der udgør cirka 80 % af vores sortiment. Det gør også, at vi er mere fleksible i forhold til prissætning. Et godt eksempel er vores mejeriserie fra Engvang, som er produceret i Danmark, og hvor kunderne kan finde alt lige fra mælk og fløde til yoghurt, creme fraiche, smør og ost også iøkologiske varianter.

Prisnedsættelserne gælder i samtlige af Lidls 139 i butikker fra mandag d. 13. marts.

Der vil kunne komme udsving i prisdannelsen, lyder det.

Fakta om prisnedsættelsen

Foto: Lidl Danmark