Nu er der gode nyheder til danskerne, efter nogle hårde måneder med højt forbrug kan borgerne se frem til lidt ekstra på kistebunden.
Sidste år sted forbrugerpriserne med 0,4 procent, lønninger steg dog endnu mere. Og det er noget danskerne vil kunne mærke frem over. Der vil derfor være flere penge at bruge på husholdning eller fornøjelser i fremtiden, fortæller Danmarks Statistik.
På trods af at coronakrisen det seneste år har sat sit præg på stort set alt, hærget økonomien og nærmest lukket flere brancher, så er det forsat gået frem ad med danskernes løn, mens de generelle priser er steget mindre end vi er vant til. Det betyder at danskerne vil have et forholdsvist stort beløb ekstra til rådighed.
B.T. har talt med Dansk Erhverv, der anslår, at en almindelig familie får godt og vel 7.200 kroner ekstra om året.
Hos Dansk Erhverv er man dog også en smule overraskede over udviklingen, at lønnen er steget mens pandemien har hærget og mange medarbejdere har været sendt hjem.
"Den fornuftige fremgang i danskernes realløn er kommet i hus, på trods af at coronakrisen har tynget dansk økonomi voldsomt," fortæller Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, til avisen.
"Det kan måske synes en smule overraskende. Man skal dog huske på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning."