Per Christian Frost er gået bort.
Per Christian Frost, mangeårige guitarist i Gnags, er død. Han blev 68 år.
Det bekræfter hans familie i på Facebook.
– Kære allesammen. Det er med et tungt hjerte at jeg må meddele, at Per Frost, vores elskede mand, far og farfar, er gået bort, skriver sønnen Carl og hustruen Dorthe i et opslag, der blev delt sent søndag aften.
Han var med i Gnags fra starten og har spillet både guitar og bas i det danske band.
“En af de sande legender i dansk rockmusik.”
Sådan skrev Jan Eriksen, musikredaktør og anmelder, om nu afdøde Per Christian Frost i et interview i foråret 2022 i Mediano Music ifølge B.T.
– Lige nu fylder sorgen alt, men så snart jeg har yderligere informationer om bisættelse vil jeg dele dem med jer. Hvil i fred, far, slutte de opslaget på Facebook.
Årsagen til dødsfaldet meldes ikke ud.