Glatte veje og minusgrader: Sne og frost vil i løbet af næste døgn ramme Danmark

27/01/2021 10:23

|

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Mange kan godt forvente nedbør i dag, og som dagen skrider frem, vil mere og mere af nedbøren være sne.

 Så kan vi godt finde hue, vanter og halstørklæder frem, hvis ikke man allerede har gjort det. For nu melder DMI ud, at der er sne på vej til det danske land.

Ifølge det meteorologiske institut vil den første sne for alvor falde i eftermiddag, og vil særligt ramme den nordlige del af landet.

Præcist hvor meget sne der er tale om, kan være svært at sige, da store dele af landet i løbet af det meste af dagen vil være ramt delvist af nedbør. Men som dagen skrider frem, vil mere og mere være sne.

Nordjyllands Politi var allerede onsdag morgen ude med en advarsel om glatte veje, hvilket selvfølgelig også gør sig gældende senere på dagen.

Dog skal det siges, at DMI ikke er sikker på at temperaturen overhovedet falder under frysepunktet, så sneen vil næppe blive liggende.

Det er først i aften og nat at temperaturen vil falde under 0 grader. Den kan så også lokalt falde helt ned til -6.

Der udover melder DMI også at det vil begynde at klare op allerede i løbet af natten til torsdag, med start i Nordvestjylland.