Forsker i adfærd: Danskerne er blevet corona-trætte

Lukas Jepsen — 09. dec 2020 13:56
Foto: Shutterstock.com

Forskere fra Århus Universitet fortæller at danskerne for første gang ikke har reageret eller ændret adfærdsmønster, på trods af den eksplosive stigning i smittetal.

Danmark har generelt set, og sammenlignet med mange andre lande i Europa og resten af verden, håndteret coronakrisen rigtig godt. Når der har været brug for det, har danskerne gjort den indsats der skulle til, med mundbind, afstand til hinanden og håndsprit.

Men nu er der noget der tyder på, at danskerne er ved at blive en anelse udmattede af den efterhånden et år gamle pandemi, med alle de restriktioner og begrænsninger denne har medført sig.

Det mener Michael Bang Petersen, der er professor ved institut for statskundskab ved Aarhus Universitet. Han er leder af Hope-projektet der via Gallup dagligt måler danskernes adfærd og holdninger under coronakrisen, skriver DR Nyheder.

Kraftigt stigende smitte, men ikke i befolkningens opmærksomhed

” For første gang ser vi, at vi har en meget kraftig stigende smitte, men den stigende smitte sætter sig ikke i befolkningens opmærksomhed,” – Udtaler professoren til mediet,

Det er ikke meget danskerne er gået tilbage i forhold til at være opmærksomme på restriktioner og opfordringer. Men lidt har som bekendt også ret, og mange bække små…

Professoren mener at der er flere ting, der spiller ind i befolkningens holdning til situationen.

Dels at vi har været i gang med pandemien i meget lang tid nu, så det unormale er nu blevet normalt. Der har været en faldende opbakning til regeringens coronahåndtering … som følge af minksagen. Det kan betyde, at man ikke handler helt så effektivt og ikke tager coronasituationen lige så alvorligt, som man ellers ville gøre som borger,” – siger han.

Danskerne er stadig beviste om corona-truslen

Og om end danskerne på ingen måde har hævet mundbindet af, for derefter at tage hoved under armen, er der alligevel grund til bekymring.

Professoren understreger at danskerne ligger højt på målinger om hvorvidt corona føles som en trussel, men siger dog:

” Det er første gang, vi egentligt ser tegn på coronatræthed i befolkningen frem for den handleparathed, vi har set ind til videre,”.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder