Forbrugerombudsmand udtaler alvorlig kritik af Danske Banks inkassoselskab

16/03/2023 10:15

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Danske Banks inkassoselskab, Intrum, kritiseres nu får at have overtrådt loven i flere tusinde sager.

Inkassoselskabet Intrum overtrådte inkassoloven, da selskabet inddrev gæld på vegne af Danske Bank.

Det vurderer Forbrugerombudsmanden.

Derfor har man nu valgt at indskærpe lovgivningen over for selskabet, og at give sagen videre til politiet, fremgår det af en pressemeddelelse.

I 2016 iværksatte Intrum inddrivelse af gammel gæld for Danske Bank overfor 3.109 skyldnere.

Her fik skyldnerne dog ikke de nødvendige oplysninger i inddrivelsesbrevene til at kunne bedømme kravenes berettigelse, skriver Forbrugerombudsmanden.

- Det er naturligvis alvorligt, når et inkassoselskab ikke efterlever en så væsentlig forpligtelse efter inkassoloven, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at Danske Bank, som Intrum inddrev gæld for, ikke har noget ansvar for overtrædelsen af inkassoloven.