Lovforslaget om at forhøje pensionsalderen er en følge af Velfærdsaftalen fra 2006, hvor et bredt flertal i Folketinget aftalte, at folkepensionsalderen sikrede en sammenhæng mellem levealder og pensionsalder.
Når vi lever længere, skal vi også blive længere på arbejdsmarkedet.
Det fortæller beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, ifølge en pressemeddelelse.
"Vi hæver i 2040 pensionsalderen fra 69 til 70 år for bl.a. at få råd til en ordentlig velfærd for fremtidige generationer. Men det bliver sidste gang, Socialdemokratiet stemmer for en stigning inden for den nuværende automatik. For der er stor forskel på, om man starter sit arbejdsliv som 16-årig, eller man er langt oppe i 20’erne, inden man forlader universitetet. Derfor har vi brug for et mere retfærdigt pensionssystem, som vi vil forhandle på plads i god tid inden 2030".
Ifølge pensionsloven skal Folketinget hvert femte år tage stilling til, om folkepensionsalderen skal forhøjes, hvis levetiden for 60-årige stiger.
Den aktuelle forhøjelse af pensionsalderen fra 69 år til 70 år bidrager til at styrke de offentlige finanser med cirka 15 mia. kr. fra 2040 (2025-niveau).
Velfærdsforliget, der blev indgået i 2006, har været med til at sikre vores stærke økonomi og velfærd.
Folkepensionsalderen er senest blevet forhøjet i 2020 med ét år til 69 år med virkning fra 2035. Tidligere er pensionsalderen blevet forhøjet til 68 år i 2015 med virkning fra 2030.
