Hvis du har hundefoder fra Pedigree med kylling og grøntsager, er det nok en god ide lige at tjekke om du måske har den type foder, Fødevarestyrelsen nu har tilbagekaldt.

Hvis du har en pose af den type hundefoder, der kan ses på billedet øverst, så er kan det være vigtigt for din hunds sundhed, at du tjekker særlige informationer på posen.

Der er nemlig et parti af denne slags foder Fødevarestyrelsen har måtte tilbagekalde, efter der er fundet for meget D-vitamin i produktet. Det lyder umiddelbart ikke dårligt, men indtager en hund for meget D-vitamin over flere uger – Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse der omhandler produktet.

Så, tjek lige for en sikkerhedsskyld, at du ikke har købt en pose af dette specifikke parti. Det drejer sig helt konkret om produktet med navnen ’Pedigree Vital Protection Adult med Kylling og Grøntsager’. Posen vejer 12kg, og kan bedst identificeres på datoen: 10.02.2022, EAN-stregkode:4008429044663 og batch-kode: 046C9MIN08.

Der er dog også lavet mindre portioner af produktet, og derfor er der ligeledes en pose på 3 kilo, som kan identificeres ved hjælp af følgende: dato 06.02.2022, EAN-strgkode: 4008429044939 og batch-kode: 045F9MIN05.

Fødevarestyrelsen opfordrer alle der skulle have købt et af disse to produkter, til at returnerer det til sælger. Foderet har kunne købes i følgende kæder: Coop, Dagrofa, Salling Group, Maxi Zoo og Petworld.