Fødevarestyrelsen med opfordring til alle danskere: Det skal du gøre i vinterhalvåret

Lukas Jepsen — 21. dec 2020 14:23
Foto: Shutterstock.com

Fødevarestyrelsen anbefaler nu alle danskere at tage et D-vitamintilskud i vinterhalvåret, efter en undersøgelse viser at mange mangler vitaminet til foråret.

Opfordringen kommer i forlængelse af en undersøgelse fra 2018, udført af Kræftens Bekæmpelse.

Denne undersøgelse viste, at omkring en ud af fem danskere der ikke allerede benyttede sig af D-vitamintilskud, i foråret manglende tilstrækkelige mængder D-vitamin i kroppen.

Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen nu til at alle danskere, både voksne og børn i alderen over fire år, i løbet af vinterhalvåret, det vil sige fra oktober til april måned, taget et D-vitamintilskud.

Derudover anbefales det at forældre giver børn under fire år D-vitamindråber hele året rundt, men Fødevarestyrelsen understreger dog, at hvis forældre i forvejen giver børn børnevitaminer, skal de ikke have et D-vitamintilskud oveni.

Kan være meget vigtigt

Måske det er noget mange ikke tænker på i hverdagen, men mangel på D-vitamin kan svække både knogler og muskler, og vitaminet er yderst vigtigt for at kroppen kan optage calcium i tarmene.

Hos børn kan nedsat optagelse af calcium føre til engelsk syge - rachitis, som det også kaldes.

Hos voksne kan den manglende optagelse af calcium ses senere i livet, og øger risikoen for knogleskørhed i alderdommen.

Under corona-epidemien har flere studier undersøgt hvorvidt et dagligt indtag af D-vitamin kunne forhindre smitte med corona, det har der dog ikke været tilstrækkelig dokumentation for.

Ikke desto mindre står Fødevarestyrelsens anbefaling altså stadig, da D-vitamin generelt er en nødvendighed, og noget mange ikke får nok af, specielt i vinterhalvåret.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder