Find computeren: Nu kan danskerne søge om 'hjælp' på 17.000 kroner

10/03/2025 05:10

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Der kan være mange penge at hente.

Andre læser også

Hvis du går med tanker om at udskifte dit olie-, træpille- eller gasfyr med en luft-til-vand varmepumpe, er februar en oplagt måned at gøre det i. Energistyrelsen åbner nemlig for varmepumpepuljen i dag, hvilket giver mulighed for at søge økonomisk støtte til investeringen.

Ifølge varmepumperådgiverne hos Energi Fyn giver det god mening at handle nu.

"Man kan konkret søge om 17.000 kr. i tilskud til sin varmepumpe, hvilket selvfølgelig er en væsentlig grund til at skifte sit fyr ud netop nu. Derudover betyder en hurtig installation, at man kan begynde at nyde besparelserne i hverdagsøkonomien allerede i de kolde måneder – og samtidig lære varmepumpen at kende inden næste vinter," forklarer Marius Frandsen, teamleder for varmepumpeafdelingen hos Energi Fyn.

Flere økonomiske fordele

Energi Fyn tilbyder luft-til-vand varmepumper, og med varmepumpepuljen kan man få tilskud til skiftet fra et gammelt fyr til en mere moderne og energieffektiv løsning.

Men ifølge Marius Frandsen er det ikke kun tilskuddet, der gør varmepumper til en god investering:

"En varmepumpe er meget energieffektiv og kan levere 3-5 kW varme for hver 1 kWh strøm, den bruger. Det betyder, at man sparer på elforbruget til opvarmning," siger han og tilføjer:

"Derudover kan varmepumpeejere få reduceret elafgiften, når strømforbruget overstiger 4.000 kWh årligt. Og selv hvis man ikke får tilskud fra puljen, er håndværkerfradraget blevet genindført i 2025, hvilket giver endnu en økonomisk fordel."

Naturgas udfases – varmepumper er fremtidens løsning

Politiske beslutninger spiller også en rolle i overvejelserne om at investere i en varmepumpe.

"Danmark har besluttet, at naturgas skal udfases i private hjem inden 2035. Det betyder, at mange gasfyr vil skulle udskiftes med enten varmepumper eller fjernvarme. Vi forventer derfor højere afgifter på naturgas fremover, samtidig med at priserne på træpiller kan stige som følge af øget efterspørgsel på biobrændsel. En varmepumpe er derfor en langsigtet og stabil løsning," forklarer Marius Frandsen.

Til sidst giver han et vigtigt råd til dem, der overvejer at investere i en varmepumpe:

"Vælg en varmepumpe af høj kvalitet, da den skal sikre stabil varme i 20-25 år uden driftsproblemer. Det er også vigtigt at vælge en model med en solid serviceorganisation bag sig, så man kan få hjælp både om 5, 10 og 20 år," afslutter han.