Få overblikket: Nu er nye restriktioner officielt udmeldt

Lukas Jepsen — 07. dec 2020 14:07
Foto: Shutterstock.com

Mette Frederiksen kunne på et pressemøde mandag ved middagstid oplyse, at 38 kommune i landet vil opleve nye restriktioner, der vil være gældende fra på onsdag.

De nye restriktioner vil den næste måneds tid, mindst, påvirke næsten halvdelen af danskernes liv markant. De 38 berørte kommuner vil således opleve restriktioner og en hver dag der på mange måder vil minde om nedlukningen man oplevede tidligere på året.

Restriktionerne træder i kraft på onsdag og er som udgangspunkt gældende til og med den 3. januar.

De 38 kommuner

Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Faxe, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lejre, Lyngby-Tårbæk, Odense, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Slagelse, Solrød, Tårnby, Vallensbæk, Vordingborg og Aarhus. – Er de kommuner der fra onsdag vil opleve de skærpede restriktioner.

De nye restriktioner

De nye restriktioner vil ramme bredt på tværs af alders- og samfundsgrupper, og stort set alle borgere i kommunerne vil have nye restriktioner at forholde sig til.

  • Grundskolen

I grundskolen skal alle klasser fra 5. og op efter sendes hjem, og modtage fjernundervisning. Elever fra 0. til 4. klasse, samt sårbare børn og unge skal dog stadig i skole. Prøver og eksaminer vil stadig blive gennemført så vidt muligt.

  • Videregående uddannelser

De videregående uddannelser rammes ekstra hårdt, og alle disse i de udsatte kommuner skal nu sende de studerende hjem og i stedet foretage digital undervisning.

Dog vil der være få undtagelser, da der kan være enkelte særlige tilfælde, hvor fremmøde er nødvendigt. Eksempelvis laboratorie-, klinik- og værkstedsundervisning.

  • Arbejdspladser

Offentlige arbejdsgiver i de 38 kommuner opfordres til at sende alle medarbejdere hjem, såfremt de ikke varetager kritiske funktioner. Derudover bør der så vidt muligt arbejdes hjemmefra.

Private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at medarbejdere, med mulighed for at varetage deres arbejde uden fysisk fremmøde, arbejder hjemme fra.

  • Restauranter og serveringssteder

Alle serveringssteder i de pågældende kommuner skal lukke helt ned for servering til indtagelse på stedet, men takeaway vil stadig være en mulighed. Derudover opfordres der til at familier julehandler én person ad gangen.

  • Sport og fritid

Udover professionelle sportsudøvere vil sport og fritidsområdet mere eller mindre lukke helt ned. Alle indendørsarealer skal lukke, det gælder blandt andet idræts- og svømmehaller, trænings- og fitnesscentre, foreningslokaler.

  • Kultur

Kulturinstitutioner skal ligeledes holde indendørsområder lukket. Det betyder at teatre, biografer, koncertsale, spillesteder og biblioteker i stort omfang ikke vil være tilgængelige i perioden.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder