Ekspert mener: Luk København helt ned

16/02/2021 09:47

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Smittetallene er høje i hovedstadsområdet, hvor syv ud af de 10 kommuner med størst smitte er på den Københavnske vestegn.

Det skriver TV 2.

Det er netop de høje tal på Københavns vestegn der bekymrer Joachim Hoffman-Petersen, formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

Han mener at smitteproblemerne har været synlige i hovedstaden, og særligt på vestegnen i et år nu, og at man derfor er nødt til at se på andre måder at håndtere smitten på.

”Det er de samme kommuner, der har været problemet i et år nu. Så de ting, vi gør nu, virker ikke særlig godt. Jeg tror, man skal til at se lidt dybere i værktøjskassen,” – fortæller han til TV 2.

Det er særligt de forskellige mutationer der bekymrer Joachim Hoffman-Petersen. Da de syv kommuner på vestegnen med høj smitte, endnu ikke er ramt videre hårdt af mutationerne, frygter han en stor stigning i antal smittede, med mere alvorlige mutationer.

”Vi må forvente, at de her forskellige mutationer på et tidspunkt begynder at røre på sig og få smittetallet til at stige. Og så skal det gerne være en stigning fra et meget lavt niveau. Det niveau er endnu ikke indtrådt i de her vestegnskommuner,”

Det hele er dog ikke udelukkende negativt. Hoffaman-Petersen mener nemlig samtidig at det er på tide at se på regionale genåbninger andre steder i landet.

”Jeg tror, det er der, vi skal hen af nu. Der er en ret betydelig træthed i Danmark over restriktionerne, og jeg tror, det bliver vanskeligt at opretholde restriktionerne med en bare nogenlunde folkelig opbakning,”

Det er dog ikke længe siden at sundhedsminister Magnus Heunicke, angiveligt skulle have lukket ned for ideen om en regional genåbning, til et møde med diverse partiers sundhedsordførere. Så regionale genåbninger synes ikke at vente lige om hjørnet.