Efter SSI-udmelding: Genåbning skal ske så hurtigt som muligt

09/03/2021 10:05

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Det er ikke gået så galt med smittetallene som man hos Statens Serum Institut frygtede, da der for nyligt blev åbnet op for forskellige funktioner i samfundet.

Derfor skal Danmark genåbnes yderligere, og i en vis fart. Hvert fald hvis det står til Venstre.

Sundhedsordfører i partiet, Martin Geertsen mener at ’det kun kan gå for langsomt’.

Den melding kommer efter SSI mandag i et Twitteropslag gjorde det klart, at situationen ovenpå den delvise genåbning ikke er så slem som frygtet.

”Heldigvis har smitteudviklingen fulgt et af de mere gunstige scenarier, vores modellører regnede på. Så lige nu har vi ikke kurs mod 870 indlagte i midt april. Også langt til dramatisk udvikling i for eksempel Tjekkiet og Estland,” – lød det i opslaget.

Derfor mener Martin Geertsen nu, er det er grundlag for en større genåbning, og stod det til ham, skulle flere erhverv og brancher åbne fra i morgen.

”Frygten for 870 indlagte i april var selve grundlaget for, at vi for uger tilbage ikke kunne genåbne yderligere. Nu er situationen anderledes,” – siger sundhedsordføreren til B.T. og fortsætter:

”Vi synes, at vi skal have alle børn tilbage i skole. Vi skal have åbnet for efterskoler og højskoler, og så skal vi have mere af det private erhvervsliv åbnet: Herunder de liberale erhverv som frisører og de store og lidt større butikker, hvor man har rum til at håndtere forskellige foranstaltninger. Det skal ske hurtigt,”

”For den sags skyld kan man vel åbne frisører i morgen tidlig,” – tilføjer han.

En potentiel smittestigning som følge af en større genåbning er man i Venstre klar til at risikerer, hvortil løsningen er ’smittedæmpende løsninger’ hvor end smitten måtte poppe op.