Efter fejlopkrævning: Nu er der millioner på vej til disse danskere

16/03/2023 16:06

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Der 65 millioner kroner ekstra på vej til kunderne.

Varmeselskabet Verdos har fået sat endeligt punktum i gamle varmesager – og det betyder, at der er penge på vej tilbage til kunderne.

Helt konkret er der tale om kunder fra Randers.

Det skriver varmeselskabet Verdo i en pressemeddelelse.

Fire gamle varmesager

Det er fire gamle varmesager fra årene 2000 – 2017, som nu er blevet sat endeligt punktum ved.

I 2019 og 2021 afgjorde Forsyningstilsynet, at Verdo skulle tilbageføre samlet 646.6 millioner kroner til varmekunderne i Randers. Dette betød samtidig, at skatten fra samme periode skulle efterreguleres.

Det er nu sket, og derfor sender varmeselskaber nu 65 millioner kroner til kunderne i Randers.

- Vi har afventet efterregulering af skatten siden Forsyningstilsynets sidste afgørelse i 2021, så vi er glade for, at vi nu kan lukke de fire gamle varmesager helt og på en ordentlig måde, siger administrerende direktør Jakob Flyvbjerg Christensen.

Kunderne fortjener det

Direktøren fortæller desuden, at de bestræber sig efter at tilbageføre pengene så hurtigt:

- Vi kommer ikke til at sidde på hænderne. Det høje tempo i oprydningen af de gamle sager passer os godt, og kunderne fortjener det, så det er vores intention at holde fast i det, siger direktøren.