Natten til torsdag udbrød der brand i en transformatorstation på Aalegården i Kolding.

Det betyder at godt 12.000 borgere får en lidt anden, og lidt mere besværlig morgen. For selvom der arbejdes på at få systemerne tilbage, så er det altså ikke lykkes endnu.

TREFOR driftsovervågning har både holdt borgere opdateret på deres hjemmeside og via Twitterprofil. På twitter lød det at man ved 8-tiden torsdag morgen skulle have genforsynet langt størstedelen af borgerne med el, men problemet med den manglende varme er stadig ikke løst. Det samme gør sig gældende for fibernettet.

Politiet har selvfølgelig også kommenteret på sagen, og oplyst at branden relativt hurtigt kom under kontrol.

”Brand i en transformatorstation i Kolding har resulteret i strømafbrydelser. Vi er til stede sammen med øvrige myndigheder og samarbejdspartnere. Slukningsarbejdet pågår, men branden er under kontrol,” – Lød det tidligt i morges på twitter fra Sydøstjyllands Politi.

Det er selvfølgelig ikke ideelt at gå uden varm på en dag hvor DMI har varslet storm flere steder i landet, men TREFOR håber på at der snart vil være strøm til alle i området igen, og har forsikret om, at der bliver arbejdet på livet løs.