DMI melder om kæmpe vejrskifte: Vinterlige byger på vej mod Danmark

06/03/2025 07:17

|

Emil Martesen

Foto: Alm. Brand
DMI melder om et kæmpe vejrskifte.

Andre læser også

Som ugen skrider frem har forårsvejret for alvor fået sit tag over Danmark.

Men man skal nyde det, så længe det varer.

For selvom danskerne inden længe tager hul på en weekend, hvor vejret viser sig frem fra sin flotteste side, så får piben inden længe en anden lyd.

Når weekenden synger på sidste vers, så gør forårstendenserne det selvsamme.

I første omgang skal både torsdagens, fredagens og weekendens vejr dog overstås.

Torsdag starter tørt og solrigt til de fleste, dog skal nordvestjyderne være lidt tålmodige, men også her vi solen titte frem i løbet af dagen.

Temperaturen stiger til op mellem 6 og 14 grader, koldest helt mod vest. Så skønt forårstorsdag.

Det skriver DMI.

Fredag bliver det efterhånden skyet mod nordvest, og der kan dryppe lidt i ny og næ. Det bliver forårslunt med 10 til 14 grader, dog ved kysterne kun mellem 6 og 8 grader.

Lørdag byder igen på en dejlig forårsdag for de fleste. Dog vil det først på dagen i de nordvestlige egne være skyet med lidt regn. Temperaturen stiger til mellem 10 og 16 grader.

Natten til søndag bliver det klart de fleste steder, dog er der risiko for tågedannelse. Temperaturerne falder lokalt ned til frysepunktet.

Søndag bliver solrig, dog kan der stedvis være tåget i morgentimerne. Også søndag får vi forårstemperaturer på 10 til 15 grader.

Alt i alt en flot forårsweekend, hvor det kribler i haveejernes fingre for at gøre haven klar.

Fra tirsdag er det slut med forårsvejret, idet kold luft strømmer ned over landet fra nord og nordøst med mulighed for vinterlig nedbør.