Danskerne har taget hul på det nye år, som startede præcis som det hele sluttede.
For selvom kalenderen for nylig skrev december, så blev det alt andet end vinterligt.
De vinterlige byger udeblev, og i stedet fik det grå og kedelige vejr sit tag over Danmark, men nu får piben en anden lyd.
De kommende dag vil noget koldere luft strømme ned over landet fra nordvest med indslag af vinterlige byger.
Det betyder dagtemperaturer omkring eller kun lidt over frysepunktet og udbredt nattefrost.
Et område med en del sne- og sludbyger bevæger sig i løbet af morgenen og formiddagen ned over landet fra nordvest.
Snebygerne ventes at passere Jylland i de tidlige morgentimer. Det er ofte svært at forudsige hvor meget sne der lægger sig, men flere prognoser indikerer at der i Jylland vil komme ca. 1-6 cm, lokalt i Midt- og Nordjylland måske lidt mere.
Det skriver DMI.
Ud på morgenen og tidlig formiddag, mellem ca. kl. 07 og 10, ventes sne- og sludbygerne også passere henover den østlige del af landet, og til sidst Bornholm ud på formiddagen.
Bygerne ventes dog efterhånden at aftage noget i intensitet, så de østlige egne ser ud at få typisk 0-3 cm, men også her kan det måske lokalt komme lidt mere.
Der vil samtidig blæse en jævn til hård vind fra mellem sydvest og nordvest, og en overgang med kraftige vindstød, lokalt op til stormende kuling eller stormstyrke.
Temperaturen ventes svinge mellem ca. 1 graders frost og 2 graders varme, ved kysterne stedvis op til 3 graders varme.
Weekendvejret
Den bidende kulde og de vinterlige byger er kommet for at blive.
Lørdag venter endnu en dag med mest skyet og spredte byger af sne eller slud, lokalt regn, især i Jylland, men også stedvis lidt sol. Temperaturen bliver op mellem frysepunktet og 4 graders varme.
Om aftenen og natten mest skyet og spredte byger af sne eller slud, lokalt regn, men stedvis klarer det noget op. Temperaturen bliver ned mellem 4 graders frost og 2 graders varme.
Men det stopper ikke her.
Søndag aften og nat til mandag ventes en ny front med blæst og en del sne, senere regn, at bevæge sig op over landet fra sydvest.
Det giver en vejrmæssig helt anden mandag end alle de andre dage, da der kortvarigt bliver bragt varme sydfra.
Det er dog med at nyde det, så længe det varer.
Senere ventes nemlig koldere luft med vinterlige byger at igen strømme ned over landet fra nordvest.