DMI: Her bliver det varmere

12/03/2023 10:53

|

Thea Andersen

Foto: Twitter / DMI

Mest læste i dag

Du får både brug for vanter og solbriller i næste uge.

Det svinger nemlig frem og tilbage mellem varme og kulde de næste dage.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Hans Wanner tidligt søndag morgen.

- Søndag bliver lidt kold med kun lidt over frysepunktet og sne eller slud. Men i løbet af natten bliver det betydeligt varmere og mandag op til mellem 7 og 12 grader. Samtidig bliver det blæsende med en del regn, siger han.

I løbet af tirsdagen passerer en koldfront fra vest, og det bliver igen koldere med snebyger.

Den kolde luft holder sig helt til fredag. Herefter kan du godt finde solbrillerne frem.

- I den kommende weekend ser det ud til at blive lidt varmere igen, fortæller Hans Wanner.

Her ventes temperaturer mellem 5 og 10 grader og mest tørt vejr.