København og Sjælland topper liste over flest unge uden job og uddannelse

76.600 unge i aldersgruppen 15-29 år står uden for job- og uddannelsessystemet, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE

Hver 10. ung opvokset i Københavns Kommune har hverken job eller uddannelse og er heller ikke i gang med en uddannelse.

Det samme er tilfældet i kommunerne Ishøj og Langeland, mens mange Syd- og Vestsjællandske kommuner også har en overrepræsentation af unge uden for job- og uddannelsessystemet.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der kortlægger 15-29-åriges job- og uddannelsesstatus.

I alt står 76.600 unge i aldersgruppen 15-29 år uden for job- og uddannelsessystemet. Det svarer til 7,6 procent af de unge.

”Det er især blandt unge fra Københavnsområdet og Syd- og Vestsjælland, at vi kan se en høj andel, der står uden for job- og uddannelsessystemet. Omvendt er de unge fra Midt- og Vestjylland og Nordsjælland i langt højere grad godt på vej. Forskellene vidner om, at mange kommuner har en tungere gruppe af unge, der er svære at få med, når det kommer til job og uddannelse,” siger chefanalytiker og projektchef Mie Dalskov Pihl, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”For langt de fleste er det svært at få en god tilknytning til arbejdsmarkedet uden uddannelse, og det starter allerede i folkeskolen. Vi kan se, at det er vigtigt at have en god skolegang og komme godt afsted fra afgangsprøverne, hvis man skal lykkes. Det handler om at have nogle skoler, der løfter de her børn og unge,” siger Mie Dalskov Pihl.

”Kommunerne har en vigtig rolle at spille. Når de unge er færdige med grundskolen, handler det om at have en kommunal indsats, der får de her unge spillet ind på banen. Der er man nødt til at se uddannelse som en investering i fremtiden,” siger Mie Dalskov Pihl.

Fokus på unge uden job og uddannelse bør ikke afgrænses til ufaglærte under 25 år

Når Børne- og Undervisningsministeriet laver opgørelser over unge uden job eller uddannelse, kigger man udelukkende på 15-24-årige.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener ikke, at det giver et dækkende billede, hvis man for alvor vil undersøge, hvordan man bedst muligt skaber en børne- og ungeindsats, hvor flest muligt lykkes med at uddanne sig og få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

”Vi har længe vidst, at alt for mange unge bliver efterladt på perronen, og det er noget, politikerne allerede er opmærksomme på. Men ofte taler vi kun om de unge frem til de er 24 år, og i den debat glemmer vi desværre de unge mellem 25 og 29 år. Vi mener, at det i høj grad er relevant at tale om de unge over 25 år, da toget for alvor kan være kørt for den gruppe,” siger Mie Dalskov Pihl.

Udvidelsen af aldersgruppen giver også mulighed for at medtage unge mellem 25 og 29 år, der har gennemført en gymnasial uddannelse, men ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse eller i job efterfølgende.

Den gruppe tæller 7.500 unge mellem 25 og 29 år.

”Hver syvende 25-29-årig, der har en studentereksamen, har ikke fået taget den i brug – hverken på en erhvervskompetencegivende uddannelse eller med et job. Desværre viser analysen, at der bliver flere og flere af dem. For lidt mere end ti år siden var det kun hver tiende,” siger Mie Dalskov Pihl.