Disse danskere får over 1400 kroner ekstra om måneden

12/03/2023 11:32

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Efter 33 timers uafbrudte forhandlinger blev HK Privat og Tandlægeforeningen sent lørdag aften enige om en ny 2-årig overenskomst. Med den er der pæne lønstigninger på vej til landets privatansatte tandklinikassistenter.

Forbedringer der kan ses på lønsedlen. Det har været det altoverskyggende overenskomstønske for medlemmerne af HK Privat op til OK23. Sent lørdag aften lykkedes HK Privat at levere på det ønske i en ny 2-årig overenskomst for godt 5000 privatansatte tandklinikassistenter.

Aftalen, som er indgået med Tandlægeforeningen, sikrer en automatisk stigning i minimumslønnen på mindst 1459 kroner om måneden i overenskomstperioden.

Derudover venter der en 2-procents lønstigning i år og igen til næste år.

Det skriver HK Privat i en pressemeddelelse.

I år hæver arbejdsgiver pensionsindbetalingen med to procent, og klinikassistenternes pensionsindbetaling sænkes med to procent. Til næste år hæves arbejdsgivers indbetaling til fritvalgskontoen fra 7 til 9 procent. Med den kan lønmodtagere selv bestemme, om de vil have summen udbetalt, sætte mere ind på pension eller veksle til eksempelvis senior- eller omsorgsdage. Med de 9 procent overstiger summen af arbejdsgiverindbetalt fritvalg hen over et år en månedsløn.

Næstformand i HK Privat, Gitte Geertsen, glæder sig over aftalen.

- Jeg er rigtig tilfreds med, at vi sikrer tandklinikassistenterne et lønløft. Sammenlignet med andre grupper har de haltet bagefter på lønnen i årevis. Pæne lønstigninger og i alt 4 procent i pension og fritvalg kan tydeligt aflæses på lønsedlen. Og det har været afgørende for os at komme ud af forhandlingslokalet med, siger hun.

Det er i overenskomsten aftalt, at de centralt aftalte lønforbedringer ikke kan modregnes i den årlige lønforhandling. Ligesom for mange andre gælder det for tandklinikassistenterne, at der udover de centralt aftalte forbedringer, er årlige lokale lønforhandlinger, hvor den enkelte tandklinikassistent selv kan forhandle mere hjem i lønposen.

Overenskomsten indeholder blandt andet: