Direktør til handicappet kunde: Du opfører dig som en lille so

26/01/2021 12:49

|

Lukas Jepsen

Foto: Shuttetstock.com

Mest læste i dag

En kunde i milliardforretningen Handicapformidlingen har delt sine oplevelser med virksomheden, og har ligeledes delt nogle chokerende beskeder, sent fra virksomhedens direktør.

Det er angiveligt rigtig mange penge at tjene på handicappede danske borgere. Handicapformidlingen tjener hvert fald kæmpe summer hvert år, som betaling for arbejde og ydelser i diverse kommuner.

”Årsagen er, at vi giver en bedre kundeservice end vores konkurrenter. Vi behandler folk ordentligt og taler pænt til dem,” – Sagde ejer af virksomheden, Søren Rynkebjerg for nyligt til Ekstra Bladet.

Men det er altså noget der tyder på at Søren Rynkebjergs forklaring ikke stemmer overens med virkeligheden. Overhovedet.

Ekstra Bladet, der har undersøgt Handicapformidlingen har nemlig været i dialog med en tidligere kunde i virksomheden. En kvinde ved navn Tanja Dénis, der lider af spastisk lammelse.

Hun tegner et helt andet billede af virksomheden, og de personer der administrer den, og hun har beviser på det. Tanja har nemlig delt en korrespondance mellem hende selv, og Handicapformidlingens direktør Klaus Dübe.

Beskeder som ”Du skal bare fucking opføre dig ordenligt” og ”Du opfører dig som en lille so,” blev sent fra direktøren til kunden. Og nu har Klaus Dübe så været ude og forsvare sig selv over for Ekstra Bladet.

”Hvis folk opfører sig forkert, så bliver jeg også nødt til at fortælle dem, hvordan jeg ser det,” – starter han med at sige, og fortsætter:

” Jeg vil gerne indrømme, at jeg måske er en lille smule hård, når jeg bliver pisset meget af. Også over for borgere, der sidder i kørestol. Det har måske ikke været så smart. Jeg har skrevet det i en privat tråd. Måske en aften, hvor jeg ikke har været helt frisk,”

Ekstra Bladet spørger derefter ind til, hvad han mener når han siger ’frisk’ og med det mener direktøren angiveligt at han måske har været fuld, under korrespondancen med kunden.

Ifølge Ekstra Bladet mener direktøren desuden at sproget i beskederne til Tanja Dénis blev som det gjorde, fordi hun skrev grimt om andre kunder i virksomheden. Det har mediet dog ikke kunne finde frem til, i det materiale de har set.