For over 1000 boringsnære beskyttelsesområder er risikovurderingen ikke afsluttet endnu.
Områderne skal sikre, at vores drikkevand ikke bliver forurenet af sprøjtemidler.
Miljøminister Lea Wermelin vil have kommunerne til at sætte turbo på arbejdet.
Kommunernes arbejde med at beskytte vores drikkevand mod forurening af sprøjtemidler går for langsomt.
Det viser nye tal.
Det er en bunden opgave for landets kommuner at risikovurdere de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, som er det område, der ligger omkring drikkevandsboringer.
I de områder kan der være en større risiko for, at pesticider kan sive ned til det grundvand, som drikkevandsboringerne indvinder fra. I 19 kommuner er risikovurdering ikke afsluttet for én eneste BNBO.
På landsplan er der 4.855 boringsnære beskyttelsesområder, og af dem er 1.028 ikke risikovurderet endnu.
Der er kun tilbudt frivillige aftaler for 63 BNBO, mens der kun for 19 BNBO allerede er gennemført en indsats for at beskytte drikkevandet.
Selvom et stort politisk flertal for to år siden slog fast, at arbejdet skal være færdigt ved udgangen af næste år.
Det er ikke imponerende, mener miljøminister Lea Wermelin.
“Vi har en fælles interesse i at de boringsnære beskyttelsesområder bliver friholdt for sprøjtning. Vores drikkevand skal være rent – nu og i fremtiden. Men det går alt for langsomt fremad med risikovurderingen, og selve indsatsen for at beskytte områderne i kommunerne er kun lige kommet i gang. Mit fokus er at sørge for, at vi kommer fremad på banen, og risikovurderingerne er udgangspunkt for, at der kan sættes gang i beskyttelsen,” siger Lea Wermelin
Risikovurderingerne er første skridt i kommunernes arbejde med at sikre rent drikkevand, og det er på baggrund af dem, at de skal vurdere, om der fx er brug for aftaler med landmændene om ikke at sprøjte i BNBO.
Hvis ikke det er muligt at indgå en frivillig aftale med landmændene, har kommunerne mulighed for at påbyde, at der ikke må sprøjtes mod fuld erstatning til landmændene.
Vigtigt at forstå alvoren
I kølvandet på de nye tal indkalder Lea Wermelin nu Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og de to vandværksorganisationer DANVA og Danske Vandværker.
”Vi har givet en frist, der hedder udgangen af 2022. Det er aftalt med et bredt flertal i Folketinget, og det står ved magt. Hvis kommunerne ikke når i mål med at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder, er det en klar præmis, at vi politisk står klar med et generelt forbud. Det er mit klare udgangspunkt, at man først er i mål med opgaven, når indsatsen med beskyttelsen er på plads. Jeg har flere gange talt med både kommunerne, landbruget og vandselskaberne. Nu indkalder jeg alle parter i lyset af den seneste status for kommunernes arbejde.Der er et år tilbage at løbe på, men der er langt igen, så der skal fart på,” siger miljøminister Lea Wermelin.