Desperate dyr i baghaven: Dør af kulde og fødevaremangel

15/02/2021 14:41

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Det er ikke kun mennesker der kan komme i problemer i vinterens frost, kulde og sne.

Måske har du allerede lagt mærke til en særlig gæst i baghaven, du ellers ikke plejer at få besøg af.

Du er hvert fald ikke i tvivl, hvis du er stødt på skovsneppen. En flot brun, sort og grålig fugl, med et meget letgenkendeligt og langt næb.

Normalt ser vi dem ikke i vores baghaver om vinteren. Vi plejer faktisk slet ikke at se dem om vinteren overhovedet, da skovsneppen som regel flyver syd på, når de kolde tider nærmer sig. Men ikke i år – det fortæller ornitolog og leder af Blåvand Fuglestation, Bent Jakobsen, til TVSYD.

Ifølge Bent Jakobsen blev skovsneppen hængende i Danmark, da både december og januar var varmere end de plejer, men den beslutning, kan vise sig at være fatal for mange skovsnepper.

For nu har kulden ramt, og mange steder i landet finder man lag af sne der er så tykke, at skovsneppen ikke kan finde den føde den har brug for.

”Det vrimler med dem (skovsnepper, red.), selv i byerne, hvor de søger ned i haverne i håbet om at finde føde i form af orm eller andre dyr i jorden eller under bladene,” – fortæller Bent Jakobsen.

Om end der måske er en anelse mere læ og varme i diverse haver, hjælper det ikke fuglene meget, hvis der er faldet et stort lag sne, og Bent Jakobsen, frygter at mange af skovsnepperne i løbet af den sidste del af vinteren vil omkomme, enten af sult eller kulde.

Desværre er der ikke meget vi kan gøre ved det, da fuglefoder ikke er på skovsneppens næringspyramide.