De rigeste danskere er blevet rigere: Ikke set i årtier

07/03/2023 07:49

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

De rigeste danskere fået markant mere i lønposen.

Den rigeste procent af danskerne - også kaldet the top-1-procent - sidder nu for første gang i årtier på over ni procent af de samlede indkomster.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der på baggrund af nye indkomstdata fra Danmarks Statistik har kunnet undersøge indkomstfremgangen blandt de allerrigeste tilbage fra 1995 og frem til 2021. Det skriver rådet i en pressemeddelese.

”Forskellene på indkomsterne er vokset rigtig meget de seneste årtier, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Der bliver en større og større koncentration af rigdom i Danmark. Det er virkelig noget, der driver den stigende tendens til ulighed,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I 1995 tjente den rigeste procent af danskerne 5,8 procent af de samlede bruttoindkomster. Meget tyder på, at vi i hvert fald skal tilbage til 1970 for at se den rigeste procent af danskerne sidde på en indkomstandel på ni procent.

”Det er usikkert at sammenligne med forskellige perioder over så lang tid, men tidligere analyser peger på, at vi sandsynligvis skal tilbage til 1950-1960-1970'erne for at finde noget, der ligner,” siger Sune Caspersen.

Analysen fra AE er en opgørelse af bruttoindkomster, det vil sige indkomster før skat. Den viser samtidig, at den rigeste procent sidder på 8,4 procent af de samlede indkomster efter skat.

”Der er ingen tvivl om, at den stigende tendens til ulighed er hjulpet på vej af den skattepolitik, der er blevet ført i en lang årrække. Omvendt viser tallene viser også, at progressiv skattepolitik batter noget,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den rigeste procents andel af de samlede indkomster er steget med 3,3 procentpoint siden 1995

Grafen viser, hvordan de rigeste tjener en stadig større del af de samlede indtægter. Foto: Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd

Analysens hovedkonklusioner