Danmarks bedste McDonalds-restaurant kåret

12/03/2021 09:32

|

Redaktionen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

McDonalds i Danmark har netop kåret den bedste restaurant i hele landet, og vinderen blev en restaurant i Nyborg.

Selvom menukortene ser identiske ud på langt størstedelen af McDonalds restauranter i Danmark, er der alligevel en forskel i kvalitet.

Hvert fald må personalet på en McDonalds-restaurant i Nyborg have gjort noget særligt ud af deres cheeseburgere, for deres arbejdsplads er blevet kåret til den bedste af sin slags i hele Danmark – det skriver Fyns Stiftstidende.

Den store ære modtager restauranten i Nyborg, for deres store omstillingsparathed i forbindelse med coronapandemien.

Restauranten havde, ikke så overraskende, ikke meget at give sig til under nedlukningen sidste forår, men kom stærkt tilbage hen over sommeren, og formåede faktisk i juli, at blive den mest sælgende McDonalds-restaurant i Danmarks historie.

Derfor valgte McDonalds Danmark at sende prisen til Nyborg, og med denne, følger en check på 20.000 kroner, der skal bruges på et arrangement eller en fest for de ansatte, når corona engang tillader den slags igen.