En stigende mængde danske skovflåter er i dag bærere af TBE-virus, som potentielt kan forårsage centraleuropæisk hjernebetændelse hos mennesker. I Sverige og Norge er man vant til TBE-problematikken, som nu også er på fremmarch i Danmark. Dog stammer nye bekymringer for naturinteresserede danskere også fra syd.
Flåtinfo.dk, et borgerdrevet forskningsprojekt, har for nylig modtaget sin første registrering af en engflåt.
"Opdagelsen af en engflåt på en hund er usædvanlig i Danmark. Derfor vil vi gerne takke borgeren for at finde den og opfordre især dem, der støder på en flåt med et unikt udseende, til at registrere og indsende den," udtaler Karen Angeliki Krogfelt, en af de tre forskere på projektet og professor (MSO) i molekylær- og medicinalbiologi.
Sorte sår og blodparasitter
Engflåten adskiller sig markant i udseende fra den almindelige skovflåt. Dens krop er brun med lyse tværgående markeringer, i modsætning til den sorte og rødbrune farve på skovflåten. Udover dette lever engflåten, som navnet antyder, ikke kun i skove og tæt bevoksning, men også i åbent terræn.
Det mest bekymrende er dog de nye infektioner, som engflåten kan bære med sig. Bakterien Rickettsia raoultii kan forårsage hudinfektioner og sorte sår på stedet, hvor man blev bidt, da vævet dør. I sjældne tilfælde kan den angribe lymfesystemet og alvorligt påvirke menneskers helbred.
Nogle gange bærer engflåten også blodparasitten Babesia canis, som ikke er farlig for mennesker, men kan forårsage en malarialignende sygdom hos hunde, der kræver akut behandling, hvis de bliver bidt og inficeret med parasitten.
Etableret eller ej
Hunden, der bragte forskerne bag flåtinfo.dk deres første registrerede engflåt, kan have samlet den op nord eller vest for København. De mistænker, at hunden måske fik flåten fra Geel Skov ved Holte, Vestskoven ved Albertslund eller et boligområde i Glostrup. Det er dog endnu svært at fastslå, om der er en etableret bestand af engflåt i dette område.
Indtil videre er der ingen fund af engflåten i naturen – kun på vilde dyr og hunde – hvilket gør det vanskeligt at afgøre, om engflåten rent faktisk er blevet etableret i Danmark, og hvor udbredt den er.
Derfor er danskernes indberetninger af afgørende betydning. Når hundeejere eller jægere grundigt undersøger deres dyr for særlige flåter, giver de forskerne mulighed for at bestemme, hvor udbredt engflåten faktisk er.
Mette Frimodt Hansen opfordrer: "Det er vigtigt at registrere flåterne, så vi ved, hvor mange og hvor i Danmark de findes. Men det er også vigtigt, at danskerne tager billeder af og indsender flåterne til os, så vi kan opdage, når der er andre typer flåter involveret end den almindelige skovflåt."
Fakta: flåtinfo.dk
På flåtinfo.dk kan danskerne registrere deres observationer af flåter samt notere, om flåtbiddet har gjort dem selv eller deres hund syge. Hjemmesiden giver også hjælp til at indsende flåter til forskerne.
Hjemmesiden udgør hjørnestenen i et forskningsprojekt, hvor den almindelige befolkning spiller en central rolle i dataindsamlingen, som senere anvendes i forskningen. Projektet er kendt som et "citizen science"-projekt.
Projektet ledes af Karen Angeliki Krogfelt, professor (MSO) i molekylær- og medicinalbiologi, sammen med ph.d.-studerende Mette Frimodt Hansen og videnskabelig assistent Camilla Adler Sørensen.
