Advarer mod populær vægttabsmedicin: Øger risikoen for dette

27/07/2024 15:24

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Patienter, der benytter diabetes- og vægttabsmedicin, står i øget risiko.

Mest læste i dag

Vægttabsmedicin er blevet ekstremt populært på det seneste, med Novo Nordisks Wegovy som en af de mest fremtrædende produkter. Men det er ikke helt uden risici.

Den Europæiske Bivirkningskomité PRAC advarer nu mod brugen af sådanne mediciner, da de, ifølge komiteens vurdering, kan øge risikoen for aspiration og aspirationspneumoni.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse

Aspiration refererer til det farlige fænomen, hvor maveindhold kommer op i lungerne. For at forhindre dette, skal patienter ofte faste før operationer for at mindske risikoen.

Advarslen gælder blandt andet medicin, der indeholder semaglutid, et aktivt stof i Wegovy. Som følge af PRAC’s vurdering vil der fremover blive tilføjet en advarsel til indlægssedlerne om, at patienter skal informere deres læge, hvis de bruger denne medicin, før de gennemgår en operation med bedøvelse.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at denne risiko også vil blive tilføjet i den faglige produktinformation til sundhedsprofessionelle.

Selvom det ikke er muligt at påvise en klar forbindelse mellem medicinen og aspirationspneumoni, har komiteen vurderet, at både læger og patienter bør være opmærksomme på den mulige risiko for forsinket mavetømning som en følge af medicinen.