Justitsminister varsler ny bandepakke

Regeringen vil til foråret komme med et udspil til en ny bandepakke.

Det sker i kølvandet på et serviceeftersyn af mere end 10 års bandepakker.

Eftersynet viser, at tiltagene i bandepakkerne har haft mærkbare effekter, men at der på en række områder fortsat er store udfordringer med bandemiljøet.

Serviceeftersynet blev igangsat på baggrund af flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi fra december 2020 for at undersøge, om de gennemførte tiltag i bandepakkerne har været tilstrækkelige i forhold til at imødegå de udfordringer, som Danmark i dag står over for, når det kommer til bekæmpelsen af bandekriminalitet, det skriver justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Rigspolitiet, Rigsadvokaten og kriminalforsorgen har med bidrag fra andre relevante myndigheder udarbejdet serviceeftersynet af bandepakke I, II og III. Eftersynet bekræfter, at tiltagene i bandepakkerne generelt har styrket indsatsen mod bandekriminalitet. Men myndighederne peger dog også på, at der stadig er udfordringer og et potentiale for at styrke indsatsen yderligere.

Justitsminister Nick Hækkerup siger:

”Myndighederne har med serviceeftersynet udarbejdet en grundig evaluering af de seneste års bandepakker. Eftersynet viser, at initiativerne langt hen ad vejen har virket og ikke mindst, at vores dygtige myndigheders hårde arbejde har gjort en forskel. Men det kan også konkluderes, at bandernes adfærd på visse områder har udviklet sig i en grad, der kalder på et strammere greb. Det bliver ikke mindre aktuelt efter skyderierne i og omkring København i den seneste tid, som blot er endnu et eksempel på bandernes forråede og fuldstændig hensynsløse terrorisering af byrummet.

Regeringens politik på området er helt klar: Bandekriminalitet hører ikke til i Danmark, og regeringen er villig til at gå endog meget langt for at bekæmpe den. Vi vil ikke acceptere, at banderne spreder utryghed i gaderne. At de misbruger den danske velfærdsstat. At de rekrutterer blandt vores børn og ungeDerfor kommer regeringen til at tage et opgør med bandernes fødekæde, med deres forretning og deres forråelse, når vi til foråret præsenterer vores udspil til en ny bandepakke”.

Politiet har kunnet sætte bandemedlemmer ud af spil

Grundlæggende viser eftersynet, at de mange initiativer, der gennem årene er iværksat som led i bandepakkerne, i høj grad understøtter indsatsen mod bandekriminalitet på tværs af relevante myndigheder.

Det gælder især i forhold til at bekæmpe voldelige konflikter, hvor myndighederne har fået en række redskaber til at bringe konflikterne til ophør hurtigst muligt. Særligt strafskærpelserne vurderer myndighederne som effektfulde redskaber, fordi de i høj grad bidrager til, at bandemedlemmer over lang tid kan sættes ud af spil, hvilket typisk lægger en dæmper på deres kriminelle aktiviteter. Det afspejles også i, at antallet af fængslede bandemedlemmer har ligget på omkring 400 i de senere år.

Det opholdsforbud, som blev indført på baggrund af bandepakke II, og som under visse betingelser kan idømmes i forbindelse med banderelateret kriminalitet, fremhæves også som et effektivt redskab til at fjerne bandemedlemmer fra deres sædvanlige miljø.

Endelig er indsatte bandemedlemmers mulighed for prøveløsladelse og udgang skærpet markant. Rigspolitiet vurderer bl.a., at dette kan have en effekt i forhold til at begrænse omfanget af konflikterne i bandemiljøet og i nogle tilfælde også har en positiv effekt i forhold til at dæmpe konflikter i bandemiljøet.

Økonomisk kriminalitet er steget i omfang og kompleksitet

Over årene er der også iværksat tiltag for at styrke indsatsen mod bandernes misbrug af offentlige ydelser, bl.a. gennem etableringen af det såkaldte Al Capone-samarbejde (et samarbejde mellem politi, Skattestyrelsen og kommunerne). Al Capone-samarbejdet blev til i forbindelse med bandepakke III, og myndighederne vurderer, at samarbejdet generelt er velfungerende og et nyttigt redskab i indsatsen mod bandekriminalitet.

Rigspolitiet og Skattestyrelsen vurderer dog, at adfærden i bandemiljøet har ændret sig siden etableringen af samarbejdet i 2018, og at den økonomiske – herunder den skatteøkonomiske – kriminalitet i bandemiljøet er stigende i både omfang og kompleksitet.

Bandemedlemmerne udnytter bl.a. den lette og digitaliserede adgang til oprettelse af virksomheder og bankkonti til at begå forskellige former for økonomisk kriminalitet. Der ses desuden en stigende professionalisering af de kriminelle aktiviteter, hvor banderne bl.a. anvender forskellige rådgivere med særlig faglig og strukturel indsigt til at sløre eller medvirke til kriminelle aktiviteter.

Adgang til våben fortsat et problem

Det er også vurderingen, at selvom strafskærpelserne på våbenområdet har fået personer i bandemiljøet til at ændre adfærd i forhold til omgangen med våben – herunder særligt skydevåben – så ses der blandt bandemedlemmer en øget tendens til besiddelse af knive i det offentlige rum. Myndighederne vurderer også, at der i de mere etablerede bandegrupperinger generelt er en relativt let adgang til våben, herunder også større mængder af bl.a. skydevåben.