83% af danskerne har et ønske om dette: 'Det er svært'

23/12/2021 08:29

|

Christina Hansen

Mest læste i dag

Langt de fleste har ikke lyst til, at andre følger med, når de er online, og flere opgiver forkerte personoplysninger på nettet

Hele 83 procent af danskerne har et ønske om ”af og til”, ”ofte” eller ”altid” kunne være anonyme, når er på nettet. Det viser en befolkningsundersøgelse foretaget af Userneeds blandt 2.000 danskere for Ingeniørforeningen, IDA.

Undersøgelsen viser også, at mange danskere på flere forskellige måder prøver at sløre, hvem de er, når de er på nettet. Næsten hver tredje bruger pseudonymer eller andre navne for at være anonyme, mens hver femte angiver forkerte oplysninger om dem selv, når de er på nettet for at skjule deres identitet.

IDAs it-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg kan godt forstå, at så mange ønsker at sløre, hvem de er, når de er på nettet, men omvendt er han ærgerlig over, at så mange føler sig nødsagede til at sløre deres identitet.

”Det er svært at være anonym på nettet. Man kan naturligvis bruge private browsing, som mange også gør, men her er der ingen garanti for at skole, arbejdsgiver, internetudbyder eller de sider du besøger, ikke kan følge med i din færden. Derfor sikrer denne løsning alene ikke brugerens anonymitet,” siger han.

Jørn Guldberg vurderer, at der skal flere ting til, hvis man som borger gerne vil kunne bevæge sig næsten frit rundt på nettet.

”100 procent anonymitet er svært at opnå, men jeg synes, at vi som samfund burde arbejde målrettet på, at vi får spredt viden om, hvordan man sikrer sig bedst. Der findes eksempelvis flere privacy-venlige søgemaskiner som TOR eller DuckDuckGo, og der er også mulighed for et virtuelt privat netværk(VPN) til at sikre sig. Disse værktøjer vil uden kunne hjælpe mange, og særligt børn og unge kunne med fordel undervises i, hvordan man opnår den højeste grad af net-anonymitet,” siger han.