Hvilke bivirkninger giver kvinders hormon-prævention?

P-piller, spiral og andre former for prævention, der indeholder hormoner, kan have bivirkninger.

Men man mangler i dag et fuldstændigt billede over hvilke.

Det vil et nyt forskningsprojekt nu kortlægge.

Målet er at udvikle et online værktøj, der kan gøre det nemmere for kvinder at vælge den rette prævention til netop dem.

Over 380.000 danske kvinder bruger prævention, der indeholder hormoner.

Og som ved al anden medicin, kan der være bivirkninger.

Men på trods af den udbredte brug af hormonprævention, er billedet over de mulige bivirkninger stadig mangelfuldt.

Det forklarer gruppeleder Lina Mørch fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

– Nogle bivirkninger er velkendte, så som en øget risiko for depression eller migræne. Men der er stadig meget, man ikke ved. For nogle bivirkninger kan man eksempelvis endnu ikke med sikkerhed sige, at de skyldes hormonprævention, mens der formentlig er andre, som er så sjældne, at de endnu ikke er registreret. Derudover mangler der stadig i høj grad viden om, hvilken rolle kvindernes livsstil og biologi spiller i forhold til den enkeltes risiko for bivirkninger, siger Lina Mørch.

Derfor vil Lina Mørch nu, i samarbejde med kolleger fra Københavns Universitet og Hillerød Hospital, forsøge at give det overblik, der mangler. Det skal ske gennem brug af registerdata og gennem en spørgeskemaundersøgelse.

– Vores mål er at udvikle et digitalt værktøj, som læger og gynækologer kan bruge til at rådgive kvinder om hvilken type prævention, der er bedst til dem. For kvinderne vil det betyde et mere oplyst grundlag for at vælge prævention og en mindre risiko for at få bivirkninger, siger Lina Mørch.

Vigtig viden fra registre
Den nye undersøgelse starter i 2022, og er designet så forskerne får så mange og så detaljerede informationer med om kvinderne, som muligt.

Et vigtigt værktøj bliver de omfattende registre, som indeholder data over, hvilken medicin, der bliver udskrevet, og hvilke sygdomme, danskerne er diagnosticeret med.

Det findes blandt andet i Landspatientregisteret og Receptregisteret.

– Gennem Receptregisteret kan vi se, hvilken medicin kvinderne får udskrevet, og om de får anden medicin end hormonprævention. I Landspatientregisteret kan vi få viden om, hvilke sygdomme kvinderne har og kan på den måde se, om der er sammenhænge mellem de to, siger Lina Mørch.

Spørgeskemaer giver indblik i livsstil og biologi
Forskerne vil også se på data omkring sociale og økonomiske forhold, så som uddannelse og indkomst, som man ved har en betydning for sundhed og sygdom i en række andre sammenhænge.

Og så vil forskerne gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt alle de kvinder, som bruger hormonprævention.

Her vil de kunne få vigtig viden, som ikke fremgår af registrene.

Eksempelvis om livsstil så som rygevaner, BMI og fysisk aktivitet, som måske kan bruges til at forudsige, hvem der får bivirkninger, og hvilke bivirkninger de får.

Man har nemlig allerede eksempler på, at livsstil samt biologi, så som kvindens alder, har en betydning for, hvilke bivirkninger der er størst risiko for.

– Eksempelvis er risikoen for brystkræft typisk højere hos ældre kvinder end hos yngre, mens risikoen for depression typisk er højere blandt de yngre kvinder. Derfor kan kvindens alder være en af de faktorer, der har betydning for, hvilken type hormonprævention, der er det bedste valg, siger Lina Mørch og fortsætter:

– Alt i alt får vi gennem den nye undersøgelse mulighed for at belyse konsekvenserne ved hormonprævention fra rigtig mange vinkler, og for at skabe en sammenhæng med forhold, der kendetegner hver enkelt kvinde – eksempelvis deres livsstil og alder. Tilsammen giver det forhåbentlig viden, der kan hjælpe den enkelte til at træffe det bedste valg for hende, siger Lina Mørch.

Forskerne samarbejder
Det nye forskningsprojekt er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Københavns Universitet, Hillerød Hospital. I arbejdet deltager både klinikere, statistikere og epidemiologer.