Op mod 300.000 danske lønmodtagere er udelukkende medlem af en bestemt fagforening, fordi de føler sig tvunget til det – og der er store økonomiske interesser på spil, når lønmodtagere presses til at vælge et specielt forbund, viser en ny undersøgelse fra Wilke foretaget for Ase.

Den udbredte sociale kontrol på danske arbejdspladser, der gør kolleger ilde set, hvis de bruger deres lovsikrede ret til selv at vælge fagforbund, er en milliardforretning for fagforeningerne.

Hvis kontingentsatsen til 3F lægges til grund for beregningen, tjener fagforeningerne tilsammen 1,5 milliarder kroner på at udøve social kontrol med medlemmerne.

Hvis beregningen bygger på fagforeningernes markedsandel og respektive kontingentsatser tjener de fire største FH-forbund – 3F, HK, FOA og Dansk Metal – tilsammen over en halv milliard kroner om året ved udøvelse af social kontrol.

Det er første gang værdien af den udøvede sociale kontrol på danske arbejdspladser er opgjort.

Og de gigantiske summer, som fagforeningerne tjener ved denne lovmæssige gråzone-aktivitet, får nu administrerende direktør Karsten Mølgaard Jensen i Ase til at efterlyse politiske initiativer til at sikre reel fagforeningsfrihed.

”Hvis de mange lønmodtagere, der fastholdes i fagforeningerne med social kontrol, betaler et årligt kontingent svarende til eksempelvis et 3F-kontingent, giver det fagforeningerne indtægter på op mod halvanden milliard kroner. Vel at mærke tjent ved at kræve penge fra medlemmer mod deres vilje, og hvor lønmodtagerne reelt står magtesløse tilbage,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Tages der højde for de enkelte fagforeningers markedsandel af det samlede antal fagforeningsmedlemmer i Danmark og regner med de respektive opkrævede fagforeningskontingenter, så svarer den sociale kontrol alene for de fire største FH-forbund – 3F, HK, FOA og Dansk Metal – til indtægter på mere end en halv milliard kroner årligt.

Medregnes sygeplejerskernes, lærernes og pædagogernes forbund svarer værdien af social kontrol i alt til knap 700 millioner kroner i ekstra kontingentindtægt årligt.

Sidste forår blev omfanget af krænkende handlinger på arbejdsmarkedet kortlagt af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd for Beskæftigelsesministeriet. Undersøgelsen viste, at flere end 51.000 lønmodtagere havde været i skænderi på deres arbejdsplads som følge af deres valg eller fravalg af fagforening – bare inden for et enkelt år. I samme korte periode var 5.900 lønmodtagere blevet diskrimineret, cirka 5.800 mobbet og flere end 4.700 chikaneret. Cirka 4.000 blev frosset ude af fællesskabet på arbejdspladsen og over 3.700 fik deciderede trusler. Alene på grund af deres valg eller fravalg af fagforening.

”Resultaterne i kortlægningen af krænkende handlinger som følge af fagforeningsvalg er rystende læsning. Dertil kommer analyser fra både Krifa og Ase, som påviser samme problem med det udbredte omfang af fagforeningspres og social kontrol. Alligevel sker der ingenting politisk på trods af problemets åbenlyse og dokumenterede omfang,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Små to millioner personer er i dag medlem af en fagforening, og 15 procent af dem, svarende til godt 300.000 arbejdstagere har følt sig nødsaget - mod deres vilje - til at vælge en bestemt fagforening alene fordi, ”at det skal man være på denne arbejdsplads ellers er man ilde set”. Halvdelen af dem var helst helt fri for medlemskab af en fagforening, og den anden halvdel ville vælge en anden og måske billigere forening, hvis de selv kunne vælge, viser en Wilke-undersøgelse foretaget for Ase.

”At vælge præcis den fagforening, den enkelte ønsker, har siden en dom ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2006 været en ubestridt rettighed. Eller slet ingen fagforening, hvis det er præferencen. Alligevel florerer åbenlys social kontrol og udskamning af de kolleger, der tillader sig et andet fagforeningsvalg. Måske fordi de færreste mennesker har det overskud, der skal til for at kæmpe den ensomme kamp på en arbejdsplads uden respekt for den enkeltes lovsikrede ret til selv at vælge fagforening,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Presset kommer oftest fra tillidsrepræsentanter, og det kommer til udtryk i stort og småt i hverdagen, for eksempel som små hentydninger eller i forbindelse med lønforhandlinger, viste en Wilke-undersøgelse foretaget for Krifa.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal senere torsdag på et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg svare på, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre reel fagforeningsfrihed.

”I dag er det alene arbejdsgiverens opgave at sikre medarbejdernes trivsel, mens de, der udøver chikanen, ikke kan sanktioneres. Det bør ændres, så det ikke længere er sanktionsfrit at bryde loven over for sine kolleger. Tillidsmandsfunktionen må ikke blive et helle for disse handlinger, som deres egne fagforeningskasser profiterer på,” siger Karsten Mølgaard Jensen og fortsætter:

”Whistleblowerordningen bør have selvstændigt fokus på fagforeningstvang, så man får bedre muligheder for at anmelde fagforeninger og tillidsmænd, der ikke respekterer det frie fagforeningsvalg,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Særligt de yngste lønmodtagere er udsat for fagforeningernes sociale kontrol. Fire ud af ti unge mellem 18 og 29 år har følt sig presset ind i en fagforening for ikke at være ilde set på arbejdspladsen, viser en Wilke-undersøgelse foretaget for Ase. Umiddelbart er de yngre altså i højere grad end deres ældre lønmodtagerkolleger udsat for et fagforeningspres, og de bliver i højere grad påvirket af presset.

”Da VIVE-undersøgelsen blev offentliggjort i april sidste år, udtalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at ”mobning og chikane er fuldstændigt utilstedeligt – og det gælder uanset årsagen.” Samtidig lancerede han, at regeringen har oprustet indsatsen mod seksuel chikane. Det er prisværdigt. Men Peter Hummelgaard burde være lige så ihærdig med at sikre bedre beskyttelse af de lønmodtagere, som generes for deres valg eller fravalg af fagforening,” siger Karsten Mølgaard Jensen.