18-årige Marcus købte billig ring: Kostede ham næsten fingeren

23/06/2023 20:37

|

Redaktionen

Foto: Facebook
Marcus advarer andre mod billige ringe, der er lavet af dette.

Mest læste i dag

Marcus Dyrseth fra Horten i Norge havde nær mistet sin finger, efter han en aften i 2017 havde taget en ny-indkøbt stålring på.

Det skriver Dagbladet.no.

For kort tid efter, at han havde taget den på, var det, som om der var noget galt.

18-årige Marcus mistede blodtilførslen, og fingeren begyndte at hæve.

- Vi begyndte at spøge med ham og sagde, at han skulle bruge opvaskemiddel for at få ringen af, men det hjalp ikke. Så måtte vi ringe til vagtlægen, fortæller mor Hilde Elisabeth Dyrseth til Dagbladet.

Men at få ringen af ​​var langt fra nemt.

Foto: Hilde Elisabeth Dyrseth/Facebook

Til Dagbladet fortæller Marcus, at det var en meget smertefuld proces at få den af, og han advarer andre mod at købe en ring magen til (se billede ovenfor).

Det samme gør hans mor, Hilde Elisabeth Dyrseth, i et opslag på Facebook. Her skriver hun følgende:

- For en gangs skyld vil jeg gerne give en advarsel. Efter at have tilbragt seks timer ved vagtlægen sammen med Marcus Charles Dyrseth, vil jeg på det kraftigste advare mod brug af stålringe, skriver hun indledningsvist i opslaget.

Hun fortsætter med at fortælle, at de forsøgte at fjerne ringen med forskellige værktøjer.

Der var dog intet, der hjalp - så de blev henvist til en skadestue i Tønsberg, hvor de ved hjælp af et kirurgisk instrument langt om længe fik den fjernet.

Foto: Hilde Elisabeth Dyrseth/Facebook

Selvom var voldsomt og smertefuldt, så endte det hele heldigvis godt - og Marcus mistede ikke sin finger.