500.000 danskere kan være ramt

04/10/2021 15:28

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

TV 2 skriver, at 140.000 kunder kan være ramt af en fejl i Danske Bank.

I en ny stor sag, kan kunderne være blevet ramt, da der er begået en fejl.

Kunderne kan være berørt af fejlagtige renter på rykkergebyrer.

Danske Bank blev gjort opmærksom på fejlen, i forbindelse med en statusopdatering om fejl i ældre kundesager.

"I vores arbejde med at rydde op i problemet med uretmæssig opkrævning af renter på rykkergebyrer har vi for nylig identificeret et andet rykkergebyr, hvor vi muligvis også har begået en fejl. Det betyder desværre formentlig, at antallet af kunder, der er berørt af problemet med rykkergebyrer, kommer til at stige betragteligt," siger Peter Rostrup-Nielsen, der står i spidsen for arbejdet med at håndtere de ældre kundesager, til Finans.

Danske Bank oplyser, at det oprindeligt er 347.000 kunder, der fejlagtigt har fået opkrævet renter på rykkergebyr.

Dertil kommer så de 140.000 kunder, der kan være blevet berørt af den nye fejl, der vedrører en anden type rykkergebyr.

"Vi er i gang med at undersøge problemstillingen nærmere og vil selvfølgelig kompensere de berørte kunder hurtigst muligt. Vi forventer fortsat, at der vil være tale om relativt lave beløb, men det skal selvfølgelig ikke ske, og vi har fuldt fokus på at afklare konsekvenserne for vores kunder," siger Peter Rostrup-Nielsen.

Det er ikke første gang at Danske Bank kommer i medierne søgelys.

Tidligere har der også været rapporteret om interne store fejl hos landets største bank.

Det fik flere kunder til at forlade banken, og søge mod andre banker.