De fleste af os har nok bemærket, at alle fødevarer er mærket med en dato. Uanset om det er mel eller salt, har de alle en datomærkning, men det er vigtigt at forstå forskellen mellem de forskellige typer.
Der er en væsentlig forskel mellem "bedst før" og "sidste anvendelsesdato," som har stor betydning for både fødevaresikkerhed og madspild. Mange forbrugere er ikke altid klar over denne forskel, hvilket kan føre til unødvendigt affald og økonomiske tab.
Måske eller helt sikkert
"Bedst før"-datoen angiver, hvor længe et produkt bevarer sine typiske egenskaber, forudsat at det opbevares korrekt. Efter denne dato kan produktets kvalitet begynde at falde, men det er ofte stadig spiseligt.
For eksempel kan ost være spiselig efter "bedst før"-datoen, men den kan få en mere kraftig smag, som måske ikke passer til alles præferencer. Mel og pasta kan også være anvendelige i lang tid efter denne dato, så det er en god idé at vurdere deres kvalitet ved lugt, smag og udseende.
Derimod er "sidste anvendelsesdato" meget vigtig for fødevarer, der hurtigt kan blive sundhedsskadelige, som råt hakket kød og fisk. Disse produkter skal bruges før den angivne dato for at undgå sundhedsrisici.
10 procent går til spilde
Uklarheden bidrager til madspild, som er et stort problem i EU.
Ifølge Eurostat går cirka 10 procent af de fødevarer, der er beregnet til forbrug, til spilde, hvilket svarer til 88 millioner tons madaffald årligt. Dette betyder, at 20 procent af de fødevarer, der produceres i EU, ender som affald.
Madspild er ikke kun et økonomisk problem, men også et miljømæssigt. Når spiselige fødevarer smides ud, spildes hele produktionskæden fra landbrug til forbrug.
EU-Kommissionen estimerer, at madspild koster omkring 130 milliarder euro om året. For at imødegå dette problem har EU foreslået ændringer i datomærkningerne. I 2023 blev der foreslået at ændre "bedst før" til "bedst før, ofte godt efter" for at mindske madspild.
Selvom forslaget mødte modstand fra nogle medlemslande og derfor ikke blev obligatorisk, håber man, at frivillig mærkning kan øge forbrugernes bevidsthed og bidrage til at reducere madspild.
