I modsætning til høns, der lægger ét æg cirka hver 24. time, lægger kalkuner kun omkring to æg om ugen.
"Kalkuner har en længere livscyklus og skal være omkring syv måneder gamle, før de begynder at lægge æg," forklarer Kimmon Williams fra National Turkey Federation ifølge Daily Mail.
For sammenligningens skyld begynder høns at lægge æg, når de er omkring fem måneder gamle. Eksperter har også påpeget, at kalkuner kræver mere foder og større plads, hvilket øger omkostningerne for forbrugerne.
For at landmændene kan opnå profit, skal de kunne sælge hvert kalkunæg for mindst 3 dollars, hvilket betyder, at et dusin kalkunæg vil koste 36 dollars – en betydelig højere pris end hønseæg.
Derudover indeholder kalkunæg dobbelt så mange kalorier, mere fedt og tre gange så meget kolesterol som hønseæg. Nogle kokke mener dog, at kalkunæg er særligt velegnede til saucer, da blommen er mere cremet og fyldig, skriver Slate.
Disse fordele har dog ikke været nok til at få kalkunæg på menuen i USA eller andre steder. I dag er kalkunæg ikke noget, folk tænker meget over, men de var populære blandt både indfødte amerikanere og tidlige europæiske bosættere for flere hundrede år siden.
Høns blev først bragt til Amerika i 1500-tallet, hvilket gjorde kalkunæg til den eneste ægtype, som de indfødte amerikanere havde adgang til. Senere introducerede de æggene til de europæiske bosættere i 1600-tallet. De store vilde kalkuner blev betragtet som eksotiske af europæerne, der hurtigt blev begejstrede for dem.
Tidlige spanske opdagelsesrejsende tog kalkuner med tilbage til Europa, men der opstod rygter om, at æggene var forbundet med spedalskhed, især blandt franskmændene, som var skeptiske over for fuglens udenlandske oprindelse.
I USA blev kalkunæg betragtet som en luksusvare. I 1700-tallet steg deres popularitet så meget, at opdræt af tamme kalkuner blev udbredt. Den berømte restaurant Delmonico’s i New York serverede blandt andet kalkunæg scrambled, pocheret eller i frittataer og omeletter.
Men med fremkomsten af industriel fjerkræavl i det 20. århundrede ændrede teknologiske fremskridt fjerkræproduktionen. Landmænd kunne nu specialisere sig i at opdrætte høns til enten ægproduktion eller kød, hvilket gjorde hønseæg billigere og lettere at få fat i.
Som et resultat mistede kalkunæg deres popularitet, og selv Delmonico's fjernede dem fra deres menu. I dag er kalkunæg en sjældenhed og efterspørges primært af madentusiaster eller landmænd, der forsøger at opfylde efterspørgslen i forbindelse med Thanksgiving.
