I 2023 grænsehandlede danskerne for over 10 milliarder kroner, hvoraf næsten halvdelen var dagligvarer. Dette indikerer, at mange danskere fortsat vælger at rejse til lande som Tyskland og Sverige for at købe større mængder varer til lavere priser.
Især nydelsesmidler som slik, alkohol og tobaksprodukter er særligt populære. En undersøgelse udført af Norstat for DSK viser, at næsten halvdelen af de adspurgte danskere mener, at deres forbrug af slik og alkohol er steget som følge af grænsehandlen.
Denne tendens er mest udtalt blandt unge i alderen 18-29 år, hvor hele 75 procent angiver, at grænsehandlen fører til øget forbrug af slik, tobak og alkohol. Til sammenligning er det kun 24 procent af de over 70-årige, der oplever en tilsvarende effekt.
”Vores undersøgelse viser, at de unge er de mest tilbøjelige til at grænsehandle spiritus og tobaksprodukter. Mere end hver tredje i aldersgruppen 18-29 år benytter grænsehandlen til at købe spiritus, mens over en ud af otte køber tobaksprodukter. Det er derfor vigtigt, at vi integrerer grænsehandlen i de forebyggelsesplaner, der præsenteres. At hæve afgifterne er ikke en løsning, da det blot vil flytte en stor del af handlen til tyske og svenske butikker,” siger Jannick Nytoft, administrerende direktør hos De Samvirkende Købmænd, i en pressemeddelelse.
Grænsehandlen bidrager yderligere til danskernes allerede høje forbrug af slik. Ifølge Fødevarestyrelsen er danskerne verdensmestre i slikforbrug med et årligt forbrug på 12 kg slik og 87 liter sodavand per person. Sammenlignet med de officielle kostråd, der anbefaler maksimalt fem håndfulde snacks om ugen, overskrider langt de fleste børn og voksne i Danmark denne grænse markant.
”Der er behov for at tænke i helheder, og baseret på vores analyse mener vi, at grænsehandlen bør undersøges nærmere, og der skal iværksættes politiske tiltag for at reducere danskernes forbrug af usunde varer. DSK foreslår derfor følgende initiativer,” tilføjer Jannick Nytoft.
En opdatering af de danske punktafgifter, herunder afgifter på chokolade og kaffe, for at gøre danske butikker mere konkurrencedygtige i forhold til grænsehandlen.
Indførelse af strengere EU-regler for, hvor store mængder sundhedsskadelige varer, der kan indføres på tværs af grænser, herunder en sænkning af grænsen for indførsel af cigaretter fra 800 til 200.
Øget fokus på grænsehandlens omfang og konsekvenser, herunder en mere præcis kortlægning af danskernes grænsehandel i Sverige, som er undervurderet i de nuværende beregninger.
Grænsehandelens indflydelse på folkesundheden er tydelig, og der er behov for handling nu for at begrænse dens negative effekter på danskernes helbred.
