Gennem tiden har mange studerende spekuleret på, hvorfor deres karakterer ikke altid afspejler deres egne forventninger. Forklaringerne har spændt fra lærernes favorisering af visse elever eller grupper til personlige konflikter eller lærernes politiske holdninger.
Ny forskning antyder dog, at andre faktorer end de studerendes faglige præstationer kan spille ind på deres karakterer. Faktorer, som de studerende selv ikke har indflydelse på.
En opsigtsvækkende ny undersøgelse fra University of Michigan har afsløret, at den alfabetiske rækkefølge af studerendes efternavne kan påvirke deres karakterer. Undersøgelsen, der omfattede en analyse af over 30 millioner karakterer fra universitetets e-læringsplatform Canvas, afslørede et klart mønster: Studerende med efternavne i starten af alfabetet opnår i gennemsnit bedre karakterer end dem med efternavne senere i alfabetet.
Ifølge videnskabsmediet phys.org skyldes dette skævhed i den måde, opgaver traditionelt er blevet vurderet på i Canvas, hvor lærere starter med at bedømme opgaver i alfabetisk rækkefølge. Dataene viser, at dette kan føre til en "træthedseffekt", hvor lærerne bliver mere kritiske, efterhånden som de arbejder sig igennem stakken af opgaver.
Studerende, hvis efternavne begynder med A, B, C, D, eller E, scorer i gennemsnit 0,3 point højere på en skala fra 0 til 100, sammenlignet med en tilfældig vurdering. Dem med efternavne senere i alfabetet oplever et fald på 0,3 point, hvilket resulterer i en samlet forskel på 0,6 point mellem de to grupper.
Forskerne foreslår løsninger som at ændre standardindstillingerne i e-læringsplatforme til en tilfældig rækkefølge, når opgaver bedømmes, for at reducere denne bias. De anbefaler også, at uddannelsesinstitutioner udjævner bedømmelsesbyrden eller træner bedømmere i at være opmærksomme på træthed og andre skævhedsfaktorer.
Selvom undersøgelsen specifikt anvender data fra University of Michigan, mener forskerne, at resultaterne kan generaliseres og anvendes på tværs af forskellige uddannelsesinstitutioner og kurser, hvilket understreger en bredere relevans for hele uddannelsessektoren.
