Mennesker er som sociale væsener i høj grad afhængige af at kommunikere med andre, forstå dem og indrette sig efter dem. De fleste individer har evnen til at gøre dette - dog er den ikke lige stærkt udviklet hos alle.
I 1920'erne var den amerikanske psykolog Edward Lee Thorndike en af de første til at bruge begrebet social intelligens for at beskrive, hvor succesfuldt et individ handler med sine medmennesker. I 00'erne skrev psykologen Daniel Goleman en bog med titlen 'Social Intelligenz', som stadig præger vores forståelse af dette begreb i dag.
Mens socialt intelligente mennesker ofte ikke er særlig bemærkelsesværdige i deres samvær, eller vi betragter dem som behagelige og sympatiske, kan personer med en svagt udviklet social intelligens til tider skille sig ud - for eksempel ved følgende karaktertræk:
1. De lytter ikke ordentligt
Mange med relativt lav social intelligens viser dette ved en mangel på interesse for deres medmennesker - og dermed en manglende evne til at lytte opmærksomt. De pågældende er ofte usædvanligt selvcentrerede, og deres tanker og følelser drejer sig hovedsageligt om dem selv.
For at opfatte, hvordan andre har det og hvad de fortæller, mangler personer med lav social intelligens ofte både interessen og den nødvendige mentale kapacitet samt tålmodighed.
Den, der under en samtale hele tiden tjekker sin mobil eller kigger på nabobordet eller viser andre tegn på at være distraheret, afbryder ofte for at tale om sig selv, eller som ikke stiller spørgsmål eller reagerer på det, der bliver sagt, opfylder klare kriterier for en dårlig lytter - og viser et typisk træk ved lav social intelligens.
2. De lægger ikke mærke til og skammer sig ikke over upassende adfærd
Social intelligens gør det blandt andet muligt for os at opfatte nonverbale signaler og fornemme stemninger og følelser hos vores medmennesker. Personer med lav social kompetence har som regel svært ved dette. De bemærker derfor ofte ikke, når de for eksempel taler for meget eller opfører sig upassende.
De laver jokes på forkerte tidspunkter og bliver derefter sure på andre for deres manglende forståelse for deres humor, i stedet for at skamme sig og stille spørgsmålstegn ved sig selv.
3. De bliver hurtigt fornærmede
Mennesker med lav social intelligens har ofte kun en svagt udviklet bevidsthed om, at forskellige personer har forskellige interesser og perspektiver, og at tingene af den grund ikke altid går efter deres forestillinger. Hvis de ikke kan få deres vilje, føler de sig forfordelt. Er nogen uenige med dem, opfatter de det som et personligt angreb.
Socialt mindre intelligente mennesker lever ofte med en grundfølelse af, at andre ønsker dem ondt, og at de står over for dem i fjendtlighed og konkurrence snarere end i forbindelse og medmenneskelighed. Derfor er de tilbøjelige til mistro og reagerer ofte hurtigt meget følelsesmæssigt.
4. For dem findes der kun sort og hvidt
Selvom vi som mennesker skal sætte grænser og bruge kategorier for at organisere vores tænkning og forestillingsverden, er vi som art et godt eksempel på et livsprincip om diversitet. Som individer adskiller vi os ikke kun i hårfarve, størrelse og lugt, men også i hvad vi kan lide, hvilket ord vi vælger for en ruhåret gravhund, hvorfor vi græder eller ler, og hvem vi elsker - og i morgen kan vi pludselig fungere anderledes end i forgårs.
Vi er på så mange måder forskellige og foranderlige, at vi konstant bør minde os selv om, at vores kategorier blot er dynamiske enheder uden skarpe grænser, som vi bedst altid er klar til at udvide.
Mennesker med lav social intelligens ser ikke denne diversitet og foranderlighed. De er ofte meget radikale i deres domme og holder stædigt fast i deres kategorier. Dette er også en grund til, at de har svært ved at indgå kompromiser og oprigtigt interessere sig for deres medmennesker.
