Når man nærmer sig pensionsalderen, kan man opleve, at ens søvn ændrer sig på mange måder. Det kan blive sværere at falde i søvn, man vågner oftere om natten, og søvnbehovet føles anderledes end før. Forskning viser også, at alderen påvirker både søvnens kvalitet, mængde og struktur.
Typiske søvnproblemer forbundet med aldring inkluderer vanskeligheder ved at opretholde søvn. Søvnen bliver mere fragmenteret, natlige opvågninger bliver hyppigere, og opvågningen om natten bliver længere.
Ifølge universitetslektor Saana Myllyntausta er søvnændringer ikke nødvendigvis kun relateret til aldring, men også til de ændringer, som pensionering medfører. Sygdomme og ændringer i sociale relationer kan også påvirke søvnen ved pensionering.
Myllyntausta mener, at ældres søvn er mere følsom over for forstyrrelser i døgnrytmen end yngre menneskers søvn. Søvnen kan ændre sig allerede før pensionsalderen, hvilket kan påvirke arbejdet - især for skifteholdsarbejdere. Aldring kan svække tilpasningen til natarbejde. Der er dog store individuelle forskelle.
Forsknig har vist, at i slutningen af arbejdslivet, kan lange arbejdsdage forudsige kortere søvn efter arbejdsdagen. Hvis man ikke får sovet nok på arbejdsdage, kan man forsøge at kompensere ved at sove mere på fridage.
Dette kaldes 'catch up sleep', hvilket betyder, at man sover mere i weekenden, hvis man har underskud af søvn i hverdagen. Det var meget typisk for personer i slutningen af deres arbejdsliv.
Ifølge en undersøgelse fra Turun yliopisto øgede 78 procent af dem, der var i slutningen af deres arbejdsliv, deres nattesøvn på fridage med gennemsnitligt en time og 20 minutter. Studiets data kom fra Turun yliopistos The Finnish Retirement and Aging (FIREA) -opfølgning.
Når man går på pension, øges søvnmængden umiddelbart med gennemsnitligt 20 minutter ifølge undersøgelsen. Myllyntausta stødte på en overskrift, der beskrev det således: "Vil du sove mere? Gå på pension!"
Udover at søvnmængden øges efter pensionering, falder også forekomsten af søvnproblemer. Særligt mindskes tidlige opvågninger, vågenhed på grund af bekymringer og ikke-opkvikkende søvn.
Ifølge Myllyntausta sov pensionister i gennemsnit dagligt cirka 41 minutter mere end på arbejdsdage. Pensioneringen forskød den gennemsnitlige sengetid med cirka 43 minutter senere. Opvågning om blev også forskudt med cirka halvanden time.
På fridage sov pensionister mindre end i deres tid på arbejdsmarkedet. Det er endnu uklart, hvorfor aldring så tydeligt påvirker søvnen. En forklaring kan være, at evnen til at sove svækkes med alderen, hvilket gør, at man skal bruge mere tid på søvn end før.
