Den internationale diabetesorganisation IDF bekræfter, at sygdommen nu officielt kaldes type 5-diabetes.
Craig Beall, seniorlektor i diabetesteknologi ved University of Exeter i Storbritannien, beskriver lidelsen som både overset og alvorlig. Han vurderer, at omkring 20–25 millioner mennesker verden over er ramt.
I et indlæg på The Conversation fremhæver han, at sygdommen udgør en betydelig, men ofte ignoreret sundhedstrussel – især i udviklingslande.
Det skriver den finske udgave af Tekniikanmaailma.
Underernæring i barndommen har konsekvenser
Det, der gør type 5-diabetes speciel, er, at den ofte opstår som følge af alvorlig underernæring tidligt i livet – allerede under fosterudviklingen eller i barndommen.
Mennesker med denne type diabetes har typisk lav kropsvægt og insulinmangel, men det skyldes ikke en autoimmun reaktion som ved type 1-diabetes. I stedet har bugspytkirtlen ikke udviklet sig korrekt.
Årsagen til den manglende udvikling er, at kroppen ikke har modtaget tilstrækkelige næringsstoffer, især protein, i de tidligste leveår, hvor bugspytkirtlen og de insulinproducerende betaceller dannes.
En underudviklet bugspytkirtel betyder derfor, at insulinproduktionen kan være permanent nedsat.
Dyreforsøg støtter teorien
Craig Beall peger på dyreforsøg, hvor rotter, hvis mødre eller unger har fået proteinfattig kost, udvikler mindre og underudviklede bugspytkirtler.
Dette medfører en markant øget risiko for at få diabetes.
Type 5-diabetes skyldes altså ikke nødvendigvis genetik eller livsstilsfaktorer senere i livet, men direkte dårlig ernæring i de tidligste år.
Derfor ses sygdommen især i fattige områder, hvor adgang til næringsrig mad er begrænset.
Forskere håber, at den officielle anerkendelse af type 5-diabetes som en selvstændig sygdom vil føre til bedre diagnosemetoder og mere målrettet behandling.
