Julen er slut, men det betyder ikke, at julemaden automatisk skal smides ud. Mange danskere har stadig rester fra både juleaften og julefrokoster, som sagtens kan spises endnu.
Dog er der én populær julespecialitet, der snart skal i skraldespanden.
Risalamande kan ifølge Hverdagsgourmet højst holde sig et par dage i køleskabet, så det er ved at være sidste chance for at få det spist.
Ifølge deres hjemmeside skriver de:
"Det kan max holde sig et par dage i køleskabet – ligesom flødeskum.
Men det er bedst, hvis det kun er 1-2 dage gammelt."
Flere kilder, herunder Samvirke, nævner dog, at risalamande godt kan holde sig i op til en uge i køleskabet. Når du skal vurdere, om risalamanden er klar til at blive smidt ud, bør du bruge din sunde fornuft.
Hvis den har stået et par dage, men lugter og ser normalt ud, er der nok ingen fare. Men hvis den derimod har fået en anderledes lugt eller farve, så bør du overveje det en ekstra gang, før du spiser den.
Selvom julen er ovre, kan du stadig nyde en god risalamande. Det er bare ikke sikkert, at den fra juleaften stadig er god. Men hvis det er tilfældet, er du fri til at lave en ny portion alligevel.