Kevin købte en brugt bil til sin datter - Brød sammen da han fandt et brev i handskerummet

12/08/2024 14:08

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Facebook/Kevin Duke
Da Kevin købte en brugt bil til sin datter, havde han bestemt ikke forventet, at han ville sidde og fælde en tårer i bilen.

Mest læste i dag

Det er ofte en stor udgift at anskaffe sig en ny bil, og derfor vælger mange at købe brugte biler for at spare penge. Det gjorde Kevin Duke, da han ønskede at overraske sin 16-årige datter med en "ny" bil.

Kevin brugte lang tid på at søge efter bilannoncer både i aviser og online. Til sidst fandt han en bil, der var perfekt til sin datter: en sølvfarvet Ford.

Købte en bil til sin datter

Da Kevin besluttede sig for at købe bilen, sørgede han for at inspicere den først. Bilen var nyserviceret og i god stand, så han gav sælgeren, Sabrina Archey, pengene og kørte afsted i den brugte bil.

Før han overgav bilen til sin datter, valgte Kevin at gøre den grundigt ren og pæn. Da han kiggede i handskerummet, fandt han et brev, som ikke var et tilfældigt brev, men et adresseret direkte til ham.

Rørte ham til tårer

Brevet rørte Kevin dybt, og han kunne ikke holde tårerne tilbage. Sabrina havde skrevet brevet efter at have mistet sin mor, sin tante og sin seks-årige datter i en brand.

På grund af de høje begravelsesomkostninger var Sabrina tvunget til at sælge sin bil, som havde givet hende trøst i en svær tid. Hun ønskede at videregive sin kærlighed til bilen til den nye ejer og håbede, at den ville blive passet godt på.

Brevet begyndte med ordene: “Til personen der får denne bil,” og fortsatte med en rørende fortælling om bilens betydning for Sabrina. Hun beskrev, hvordan bilen havde været hendes eneste tilbageværende eje efter at have mistet alt andet. Sabrina nævnte også en plet på instrumentbrættet og en bulle på førersiden, som mindede hende om hendes datter.

Sabrina udtrykte også en håbløs drøm om en dag at kunne købe bilen tilbage, selvom hun vidste, at det var urealistisk.

Så trådte Kevin til

Kevin blev dybt rørt af brevet og besluttede, at han måtte gøre noget for at hjælpe Sabrina. Han ønskede at returnere bilen til hende og finde en løsning, så det ikke blev en økonomisk byrde for hende.

Sammen med Tammi Warrington startede Kevin en indsamling for at rejse de 120.000 kroner, der var nødvendige for at dække udgifterne og gøre det muligt for Sabrina at beholde bilen uden økonomiske problemer.

Indsamlingen nåede sit mål, og Kevin returnerede bilen til Sabrina med nyheden om, at alle udgifter var dækket. Kevin købte derefter en anden bil til sin datter.