De fleste danskere ved, at uret skal stilles en time tilbage på søndag den 27. oktober, når vi går over til normaltid.
Denne årlige tilbagevenden til normaltid markerer et skift, som mange ser frem til, da det giver en ekstra time til søvn.
Selvom den ekstra time på øjet er et stort plus, følger der faktisk også flere sundhedsmæssige fordele med, når uret bliver sat tilbage.
To gange om året er millioner af mennesker rundt om i verden nødt til at justere deres ur.
Ændringen har til formål at tilpasse vores døgnrytme til dagslyset, men de forstyrrelser, det skaber i vores søvnmønstre, kan være mere skadelige, end vi umiddelbart tror.
Sådan skriver Nett Avisen.
Især forårsskiftet, hvor vi mister en time søvn, viser sig at være farligt.
Forskning viser, at antallet af hjerteanfald stiger med hele 24 procent dagen efter, at urene er stillet frem.
Omvendt, når vi om efteråret får en ekstra time, som vi gør nu, ses et fald i antallet af hjerteanfald på 21 procent.
Denne tendens afspejles også i statistikker om trafikulykker og selvmord, da ændringer i søvnmønstre påvirker ulykkesraten.
En time kan have stor betydning
Bjørn Bjorvatn, professor og søvnforsker ved Universitetet i Bergen, forklarer, at selv små ændringer i søvnrutinen kan stresse kroppen betragteligt.
Årsagen er, at søvnmangel påvirker kroppens funktioner og kan lægge ekstra pres på hjertet.
Selvom risikoen for de fleste er begrænset, kan skiftet mellem sommer- og normaltid være skadeligt for særligt sårbare grupper. "For langt de fleste går det rigtig godt, men for nogle udsatte grupper kan det være sundhedsskadeligt," påpeger Bjørn Bjorvatn.
Den årlige debat om, hvorvidt vi bør fortsætte med at skifte mellem sommer- og normaltid, er stadig aktuel.
Bjørn Bjorvatn er blandt dem, der mener, at vi bør afskaffe praksissen.
Selvom vi i denne weekend får en ekstra times søvn, er det vigtigt at huske på, at ændringerne i søvnmønsteret stadig påvirker os – om end i mindre grad end om foråret.
